UNDER CONSTRUCTION

Min hæklenål er igang igen med noget hækledimseri.
P.t. har den kastet sig over to tæpper, begge i varierende grader af FÆRDIG.
For nylig fik jeg lige set, hvad min ene veninde brygger på - og mønsteret blev jeg simpelthen SÅ betaget af, at det ville jeg også lave!!!


Så - here we go, med det fineste lyserøde garn i babyuld. Det kommer nok til at ende som tæppe til en eller anden baby. Det er nemlig ikke afsat endnu, så hvis du kender en baby-pige, der en dag kommer til verden, så skrål op eller send mig en kommentar, så kan vi tage den derfra ;-)


Godt på vej - det tager heldigvis ikke ret lang tid!

1 firkant ud af MANGE til et tæppe. Måler ca. 7 x 7 cm.

Ja, jeg ved altså godt, at der nok skal hækles en del firkanter for at sammensætte et tæppe. Men nu er der da foreløbig produceret 1 firkant *G*

Mål på stor firkant: 21 x 21 cm.


Hæklet sammen begynder det at have visse potentialer. Udover lige nu at have status som Barbie-tæppe, så bliver det nok til noget... en dag. Lige nu har jeg så meget fart på i livets rutchebane, at jeg kun lige magter at hækle de mindre ting. Og sådan en firkant er jo et ret overskuelig, når man kun skal lave 1 stk. i ny og næ, når man lige har 20-30 minutter til overs indimellem. Vigtigst af alt er det pi... hyggeligt at nørkle med et eller andet og hvis man skal sige noget negativt, så er det kun, at der skal hæftes en fandens masse garn-ender. *suk*

Og så lidt til drengene...
Vi er lige smuttet over i drengenes afdeling med disse mormor-lapper her:



Det er den helt klassiske oldemor-firkant som jeg laver af 8/4 bomuldsgarn og 8 omgange stangmasker (OK så! 9 omgange hvis du tæller luftmaskekæden med...). Den er så nem at man næsten får pip af den. Det her er for dem, der VIRKELIG ikke gider tænke over rækkefølge eller mønster. Det mest anstrengende er, at du skal hæfte en hulens masse garn-ender og har du et helt tæppe, så.... bliver det altså til mange garn-ender. Og afklippede tråde. Og hvis du ender med en trekantet lap, så VED du, at du har gjort et eller andet galt...... ;-)

En dag bliver de måske færdige... Eller når nogen bestiller et tæppe til en bæbse. 

Men lige nu er de begge stadig "UNDER CONSTRUCTION".
Hvis du vil se, hvad jeg ellers har bedrevet, så kig ude i højre side af min blog, hvor jeg har lagt det samme, som der ligger her.



Kommentarer

  1. Halløjsa!
    Jeg læste din begavede kommentar til Klidmoster, og tænkte: Gad vide om hun har en blog! Og sandelig ja. Tilmed en blog, der indeholder hækling! OG mad! To af mine ynglings interesser! Jeg har lige hæklet et ”slumretæppe a´la´ Korsbæk” råhvid, rosa, lys og mørk lilla. Alpaca.
    Og jeg var ved at gå ned på enderne! Det tog længere tid at hæfte end at hækle.
    Så nu er jeg vist ”læser af din blog” :O)
    Hav en herlig dag!
    Stinne.

    SvarSlet
  2. Hej Stinne!

    Tak for din kommentar - ej, hvor dejligt at du fandt noget, der lige interesserede DIG! Det er jeg mægtig glad for - så jeg skal nok sørge for om jeg ikke kan lægge noget ind engang imellem om begge dele ;-)

    SvarSlet

Send en kommentar