Skuffelser # 2

Der har ikke været ret meget aktivitet på bloggen siden sidste indlæg må jeg med skam erkende.
Som arbejdsløs humanist har jeg nogle perioder, der er gode - og så er der de mindre gode. Oveni har mit jobcenter fortalt mig, at nu SKAL jeg i aktivering - hvilket jeg dog allerede er (løntilskudsjob) - så man kan sige... der er ingen ko på isen, men det kan altså være lidt træls med al den ledighed nogen gange. Ej, hvor kan man have lyst til at give den et ordentligt spark - af de gode! - bagi indimellem.

Så har været lidt absent fra bloggen, men det er ikke med min gode vilje. Tanker, jobsøgning og ny arbejdsplads har taget det meste af mit fokus de sidste tre uger.

Jeg har dog på opfordring af en blogger, forsøgt mig ud i en ny test af Kusmi's Chokolade-te, der ved første duftkast var noget af det mest himmelske, mens smagstesten afslørede en temmelig bitter bryg, der ikke ville pryde ret mange kageoplevelser!

Denne gang har jeg kastet mig ud i varm (ris)mælk med en stor pose chokolade-blade fra Kusmi. Dette var klart en forbedring. Den er næsten chai-agtig, får da ihvertfald samme farve. Rismælk er i det hele taget ganske godt - hvis den bliver varmet i mikrofætteren, kan man faktisk bruge den til varm kakao med Nesquick chokoladepulver. (Meeen - den slår stadigvæk ikke RIGTIG kakao eller chokolade og så lidt sukker i varm mælkevæske).

Kommentarer

  1. Åhh at være arbejdsløs kender jeg kun alt for godt desværre. Det er indimellem bare noget møg det hele, hvor man kan stortude og ikke have lyst eller energi til noget som helst.

    Vi må håbe, der snart kommer bedre tider for os og rigtig meget held, så vi igen kan blive rigtig glade :)

    SvarSlet

Send en kommentar