Sig bagel til din sandwich

Her i huset kan vi - til tider - godt lide at favorisere den amerikanske madstil lidt.
Ihvertfald er vi vældig glade for sandwiches!
Så da vi skulle prøve en lakse-bagel den anden dag, var forventningerne skruet godt op!

Jeg havde nappet en avocado, som lige blev brugt som spread med lidt gaucamole-krydderi i:


Herefter var det bare at tilsætte laks og øvrigt grønt:




Og når vi nu var i det amerikanske hjørne, så kunne vi jo lige fortsætte med en brownie - det første forsøg ud i en chokoladekage jeg har gjort mig i faktisk mere end et halvt år. Jeg synes altid de bliver så afsindig tørre - enten bliver de bagt for meget eller også er opskriften ikke klistret nok, så kagen bliver alt for tør i det... nej, det har bare ikke kørt for Chokoladekage & Mig det sidste års tid. Men SÅ fandt jeg denne her opskrift og lavede en læks kage:



Du skal bruge:

150 g hvedemel
200 g smør
200 g sukker
100 g mørk chokolade til smeltning i gryde
4 æg
4 spsk kakao
200 g hakkede nødder
evt. 100 g hakket chokolade

Smørret smeltes sammen med chokolade over lav varme til det er blandet sammen.
Mens smør/chokolade-blanding køler, pisker du de 4 æg med sukkeret, tilsætter mel, hakkede nødder, hakket chokolade og kakao.
I dejen hældes nu - FORSIGTIGT! - den afkølede chokolademasse mens der piskes godt.

Hældes i et fad på 20 x 30 cm og bages på næstnederste rille i ovnen ved 175 grader i 22 min.


Resultat:


Kommentarer