25. aug. 2010

Fars ruller

Jeg tror ikke jeg  - udover pasta naturligvis - kender noget så italiensk som aubergine. Jeg ved ikke helt hvorfor egentlig... men der synes at være noget umiskendeligt aromatisk, underfundigt, sydlandsk og - ja, næsten siciliansk over sådan en auberginefætter. Måske er det fordi den er så solbrændt, at den næsten er sort. Eller måske er dens grønne, næsten kunstigt udseende top, der ved gud ligner en mellemting mellem en modellervoks-klat og et stykke indtørret papmache.

-Og selvom den oser af blommer og sommer, så smager den jo faktisk ikke af en s... hvilket er noget af det mest ironiske, fordi den er så eksotisk, at den ligefrem brøler "Her kommer jeg! Gør plads, gør plads! Jeg skal også være her!!!" *møffe møffe skubbe mase* ... og så ligger den der i midten af enhver økologisk grøntkasse med respekt for sig selv og nyder sin VIP-status som tv-stjerne, for den er som sagt selvskrevet, når det VIRKELIG skal se flot ud i Lene Hanssons tab-dig-100-kilo-og-bliv-reddet-programmer, ikke?

Nå, hvis vi for en kort stund lægger lommefilosofien og den lilla-sorte humor til side, så sprang jeg i søndags ud i en længere session, som indebar langtidskogning af tomatsovs, svinekød og forårsløg - og, naturligvis - auberginen.

Således startede det:















...og således fortsatte det:













(I farsen er foruden persille også lidt rasp, 1 æg, salt, peber og hakkede forårsløg)

Så blev der udgydt blod - eller, bare rolig, det er bare teaterblod - nårh nej, TOMATblod:














Og således endte det:















Tilbage er der vist bare at sige... velbekomme :-)

22. aug. 2010

Varm salat

Nu er vi jo snart på vej mod efteråret...
Og så er det der med salater jo temmelig dyrt.
Nuvel - man kan sagtens blive ved, det kræver bare lidt ekstra kreativitet.

Til en kedelig svinemørbrad fandt jeg disse ingredienser i køleskabet:

Squash
Rød peber
Forårsløg

Og så havde jeg resterne af en potte basilikum stående, som også blev smidt i puljen:


Stege, brase, stege...



...
Note to self:
HUSK at tørre kameraets linse af, før du tager billeder hen over stegepanden ;-)



Og voila!
Så er der serveret:



...Det smagte faktisk s***** godt, for at det ikke skal være løgn.

Se hele opskriften her

Smølfekage

Har I også søde minder fra tiden i "Fritteren", hvor de bagte kager hver fredag?
Og hvad var jeres yndlingskage?

Jeg var allerede dengang vild med alt aparte og skørt og unormalt, så jeg elskede simpelthen grøn kage. Jeg tror ikke, at farverne var specielt sunde for os børn, men måske netop derfor var det så fantastisk at få grøn kage, for det var bestemt ikke noget, der var på kage-menuen hver fredag.
I det hele taget var der meget, som sikkert var blevet meldt til sundhedsmyndighederne, når det kommer til stykket, for i dag kan det jo ikke blive kernesundt og allergivenligt nok. Stakkel børn ;-)

Men for nogle dage siden fik jeg opskriften på en af mine yndlingskager - nemlig en rigtig go' mazarinkage.
Og hele ugen har jeg faktisk glædet mig til at prøve denne her kageopskrift af, men mit barnlige gen blandede sig og hviskede "vi skal lege med farver, skal vi ikke????"

Ok, jeg havde ikke lige grøn frugtfarve i huset. Men jeg havde noget giftigt blåt stads i stedet. Og resultatet? Jah... det taler vel for sig selv.
-Inklusive min blå tunge *G*



15. aug. 2010

Den spisende vejrbjørn - nu i Berlingske

Ok, jeg bliver nødt til at dele det her gyldne Kodak-moment med jer. (Og den har en knogle i munden, så teknisk set tæller det som mad.....)

Fandt lige ud af, at mit sommerbillede fra feriens besøg i Zoologisk Have, havde været på bagsiden af Berlingeren den 29. juli i år. -Taget to dage tidligere i Zoo.

Dét er da lidt sejt, synes jeg. Så her er en hvid vaskebjørn, der forhåbentlig kan få smilet frem, nu hvor vi alle slæber os på arbejde efter ferien med tunge fødder og for mange kilo på sidebenene :-)
Klik på billedet for at få hele fornøjelsen - eller tjek http://www.berlingske.dk/nyheder/vejret for at se de andre fine billeder fra i sommer.


1. aug. 2010

Fisk er ikke bare fisk...

Helt ærligt...

Nu synes jeg snart det er ved at være træls: Måtte idag smide en hel pakke optøet, frossen torsk ud, fordi den lugtede. Af havn!!! Og det er ikke første gang. Stoppede med at købe panerede fiskefileter fra frost, fordi de også smagte - og lugtede - af havn, selv når de var stegt.

Pladsen med hjemmelavede fiskefrikadeller (pga. min mælkeallergi) måtte vige til fordel for just-eat.dk
Jamen... er der noget at sige til, de har kronede dage? De (få) pizzariaer, der er, laver måske ikke den mest avancerede cousine - men dem, der kan lave det ordentligt, lugter da i det mindste ikke af havn!

Ej, men altså... Det er jo helt afsindigt, så sølle fiskeindustrien behandler sine fisk. Og utroligt, at vi forbrugere bliver ved med at købe det. Men hvad kan vi gøre, når fiskehandlere (og ordentlig fisk) er en lige så stor mangelvare i de fleste byer, som gær var under transportstrejken i 90'erne???

Ordentlig fisk af en god kvalitet koster kassen - plus indersiden af din pung med. Og no wonder. For der bliver færre og færre fisk tilbage i havene, dels pga. forurening og dels pga. industrialiserede fiskemetoder med trawlere og dårlige lønforhold og overskudsgrader, så fiskerne er nødt til at ty til desperate metoder bare for at overleve. Jeps, så fik vi lige ramt en af Fælleslistens ømme punkter, og Udkantsdanmark kom med ind i kampen for god fisk. Eller...?

Endnu er effekten af kødskandalerne ikke slået fuldt igennem - men gud i himlen, hvor ville jeg dog ønske, at de var. Fiskesalget steg gennem 2009 og 2010 trods danskernes nedsatte forbrug. Forkert - de brugte bare pengene på at vise deres holdning til den madkultur vi har i dette land. Jamen... selv vores grøntsager eksporterer vi, fordi der ikke er stort nok marked herhjemme og de kan få en bedre pris udenfor landets grænser. SÅ mange Noma'er kan markedet jo heller ikke kapere, trods alt...

Det var godt nok et surt opstød her først på sæsonen efter sommerferien - men jeg blev sgu så gal!
Kære fødevareminister og sundhedsminister - måske skulle I prøve at leve af en almindelig indkomst og finde ud af, hvad almindelige forbrugere spiser, altså dem, der ikke har deres egen fiskehandler lige rundt om hjørnet. Måske ville fisken få en anden lyd???