Kaffe og kage - så hatten passer!

Ok, så blev det da sommer skal jeg lige love for!

En af de der sjældne sommerdage med en lille blid brise og lidt vattede skyer på himlen.

Derfor besluttede vi at tage en tur i Tivoli og fejre solskinnet med en køn gåtur og et ordentligt skud kage!

...Fra Tivolis konditori naturligvis.

Her er alle de andre billeder:

Springvandet foran Tivolis koncertsal

Færgekroen - uhm, her spiser man ellers godt i øvrigt :-) 

 

Og så var der lige den skyggefulde Smøge, der altid føles som man træder ind i en tidslomme.

 

Send heksen til bloksbjerg - men husk lige madpakken!

Så blev det Sankt Hans... og så gik Sankt Hans igen.

Hvem var egentlig ham Sankt Hans-fætteren???
Jeg gad gerne vide det... Var det ham, der brændte alle heksene? For en eller anden person må han jo have været i historien... at han så blev relateret til en aften, hvor heksene blev sendt til Bloksbjerg, var jo noget kedeligt, hvis han havde håbet på en omtale i Den Blå Bog eller begunstiget af kongen for sit arbejde med... hvad?

Bibelske undertoner
Nå, men ham Sankt Hans hed i virkeligheden slet ikke Hans. Og han startede heller ikke med at være noget "Sankt" - eller "saint" som det vist siges på engelsk (eller er det mig, der har fået noget galt i halsen her???). Næh, ham Hans her, er faktisk en callback til Johannes Døberen, der på denne dag blev ophøjet til helgen... Johannes Døberen var ham den "gamle", der døbte Jesus og ligesom Jesus kom han af dage på en noget kedelig måde - han blev nemlig halshugget efter at have forevist en dans for Herodes Antipas' datter - or so  the story says... Ja, "De forbudte trin" skal man altså ikke kimse af! Jeg vil nok hellere møde en gal svigerfar med onde øjne, end jeg vil møde en sabel, fordi jeg har danset lidt for tæt med byens skønjomfru!

Kalder du mig en kost???!!!!!

Nå, men efter denne lille tur ind i dansens verden, kan vi jo med ro og mag konkludere, at Sankt Hans og hans tilhørende aften, har været noget af et nummer. Hvorfor man også har forbundet det med hekse, skal jeg ikke kunne sige, men det må være en forbandet lang tur, hvis man skal tage teorien alvorligt. Og hvad har man så at rejse på??? En stupid træpind. Der er end ikke saddel på. Jeg ved godt, hvad jeg ville sige, hvis det var MIG, der fik sådan et transportmiddel tilbudt: "Nixen bixen, Karen Blixen, kalder du det der en jetkost??!"

Hvor er komforten spørger jeg? Airbags og klimaanlæg så man ikke får blodsprængte kinder af de mange frostgrader i 5-10 km's højde??? Der er ikke engang sæder med varme i!!!

Men æh... måske kan denne hersens tingest gøre lidt alligevel???

Red hot cajun!

Cajun...

Disse år har fusionskøkkenet virkelig holdt sin entre - men jeg synes det er sjældent, at man faktisk ser et af de mest fornemme af slagsen, nemlig cajun-køkkenet, som har mange historiske rødder.

Cajun-køkkenets hjerte udspringer fra staten Louisiana, hvor svedende jazz-rytmer blander sig med sydende gryder og dufte. Særligt for cajun-køkkenet er dets krydderiblanding, bestående af paprika, salt, hvidløg (pulver), peber, cayennepeber, oregano og timian.

Med andre ord, en krydderiblanding, der ikke skulle volde de store problemer i det danske køkken, og som er den mest kendte og klassiske cajun krydderiblanding.

En kulinarisk smeltedigle

Selve cajunkøkkenet stammer fra emigrant-gryden i 1700-tallets USA, hvor franske-canadiske emigranter fusionerede køkken med de lokale råvarer, som primært bestod af det, der kunne fanges i floderne og dyrkes på markerne. I Louisiana betød dette et væld af seafood og ingredienser som majs, rød og grøn peber, løg og lokale krydderier samt fjerkræ i mange afskygninger.

Det spicey-søde køkken blev senere fusioneret med slaverne og indianernes madkultur, som senere blev til det, mange kender som cajun-køkkenet. Det er også her man fx finder den kendte coleslaw salat, der passer godt til det fugtige, varme miljø i fx New Orleans.

Cajun i mad, litteratur og musik!
I Danmark finder man ikke ret mange restauranter, som har speciale i decideret cajun-food, men mange trækker dog på smeltediglen af kreolsk og Sydamerikansk kultur i indretning, ingredienser og atmosfære, fx med swingende jazzrytmer som underlagsmusik. I Vestergade i København findes dog en lille, snedig biks, som laver mad med cajunsk sjæl og power - nemlig restauranten House of Souls.
Også en del forfattere har med større eller mindre held skrevet bøger med den sydamerikanske sjæl som omdrejningstema, en af mine yndlingsforfattere i denne kategori er Sandra Hill, som gør det med klassisk laough-out-loud-crackjokes på en særdeles opløftende måde:

Klassikerne
Efter dette lille øh... sidespring ind i bøgernes verden, går vi tilbage til det sydende Louisianakøkken. Klassiske cajun-retter er Gumbo og Jambalaya, som begge er gryderetter og lavet på roux - en opbagning af lige dele (vegetabilsk) fedt og mel, som skal - afhængig af retten - have varierende grader af "brunhed" før resten af ingredienserne kommes i. Typisk for fx Gumbo'en er den lille jalapeñolignende ingrediens OKRA - en slimholdig grøntsagsfætter, der jævner retten. - Og som i øvrigt skulle være aldeles sund og nærende.

Cajun med brødrene Price
For nylig forsøgte Brødrene Price at lave en gumbo-jumbo-udsendelse, der skulle fange sjælen i det sydamerikanske køkken. Jeg har prøvet at finde et YouTube-klip med de to brødre, der folder sig ud, men ak, det er åbenbart ikke noget, der hitter på YouTube, så istedet må jeg ty til DR1's lunkne medieplayer...: http://www.dr.dk/DR1/SpisemedPrice/Nettv/Player-sider/Program+29+-+Are+You+Hungry+Tonight

Hvis du vil have opskrifter på flere cajun-retter kan du tjekke denne side ud:
http://www.gocajun.dk/ og kigge under "OPSKRIFTER" ude i venstre side af menuen.

Sommersalater!

Sommeren står for døren!

Æh... eller... den har vel egentlig allerede sneget sig ind ad døren som en tyv i natten?

For man mærker det næsten ikke. Efter den lange lange vinter... så sidder man her og sukker efter noget varme. Men alt hvad meterologerne kan give os, er et par dages sol eller tre. Og max 23 grader. Og gerne en rigelig vind til at toppe det, så man får sus i skørterne og myrepatter på armene.

Herudover forbeholder meterologerne sig jo den eksklusive ret at kunne ruinere folk på havetelte - for derefter at sende et ordentligt læs regnvejr ind over landet og knuse alle forårsgrønne håb om en udendørs konfirmation...

Du danske sommer jeg... hader dig ... nogen gange!

Nå, men det skal da heldigvis ikke forhindre butikkerne i at bugne med kødpakker påklistret det næsten latterliggørende "Velegnet til grill!" fra maj til september - uanset hvor meget regn der så kommer. Ja, nogen gange skulle man næsten tro, at supermarkedet havde humor, når datoen viser 15. juni og det styrter ned udenfor.

Nå, det var vist lige lidt grill-galde... Oveni de lettere morsomme kødpakkeklistermærker har de jo heldigvis også hentet rigeligt med lækkert sommergrønt frem. Så den sidste uge eller to er det blevet til to forskellige "mærkelige" salater - hhv. jordbærsalat med avocado og asparges - og vandmelonsalat med hvidløg og chili (jeps, du læste faktisk rigtigt...)

Jordbærsalat:

Og her vandmelonsalaten:

Meget perfekt flankeret af en hjemmestegt grillkill- undskyld - grillkylling!

Opskrift på vandmelonsalat:

1/3 vandmelon

½ potte persille

Nogle mynteblade, hakket

Et lille (skalotte)løg, finthakket

1 lille fed hvidløg - finthakket

½ rød chili, finthakket

Dressing

3 spsk god olivenolie

2 tsk balsamico (rød)

Skær vandmelonen ud, fjern de værste kerner

Hak løg, hvidløg, persille, chili og mynte og fyr dem over stykkerne af vandmelon

Fyr op under dressingen og bland det hele til et lækkert rodsammen

Lad trække i en halv time og voila! velbekomme!

Køleskabspoesi...eller køleskabshumor???

Nogen gange er det de mærkeligste ting, der fordrer ens kreativitet.
En ret som Jansonss Fristelse ville aldrig nogen sinde kunne få en prominent plads på de britiske spiseborde, hvis ikke en eller anden tosse ved navn Jansson engang havde glemt at gå i Netto før han fik gæster og derfor kun havde ansjosfileter, fløde og kartofler tilbage i køleren. Han var nødt til at trylle... og purløgene var blevet for gamle og æggene rådne, so what to do?

Nogenlunde det samme gælder for sætninger.
Hvis man er overladt et tilfældigt antal ord, som dybest set ikke har ret meget med hinanden at gøre, skal du bruge noget "fløde" til at lime dem sammen i form af forholdsord, ejestedsord og stedord.

Resultatet hænger i køkkenet, oftest på en af de mest fremtrædende og betydningsfulde pladser i hele lokalet - nemlig på forsiden af køleskabslågen:

(klik på fotoet for at se de udvalgte guldkorn) ;-)