Soupsalabim!

De små grå hos mig har det sidste stykke tid været tunet ind på efterår. At temperaturene udenfor så ikke heeelt matcher den mentale lazy-laidback-attitude med fokus på sweatre og uldstrømpebukser, ja, det kan jeg jo ikke lige gøre for. I mit hoved er det altså efterår nu :P

Derfor stod weekendens sidste dag på sidste vinters trendspise - her er det en gammel hønsesuppebasker, der lige fik lidt twist med et drys squash og al dente porrer.
















Selve opskriften lyder som følger...
(Hvis det altså ikke giver sig selv :P)

1 kylling i gryde
En fandens mængde vand til at koge dyret i
1 porre i skiver
4-5 små skalotteløg - eller 2 store almindelige løg i både
2 fed hvidløg
Et generøst drys timian
10 peberkorn
3-4 tsk salt

Suppefyld:
Kyllingekød, trevlet med en gaffel
Porrer
Pastinakker
Squash - tag en af de små tynde, hvis du kan få fingre i dem. De smager mest delikat.

Kog Kylle og si kogevandet fra i en anden gryde, så peberkorn, timian og alt det andet snask bliver hældt fra. Kog suppevandet op og tilsæt en bouillonterning for at give kraft.
Tilsæt grøntsagerne - først pastinakken, der koger i 5 min. (ikke bulderkoge, men så der er gang i den...). Skru ned til næsten ingenting. Dernæst tilsættes squash og porrer, der koger videre i 5 min.



Faktisk passer det med, at suppeurterne bliver klar og møre med bid i på den tid, det tager at færdigbage et af Nettos ciabattabrød til 7 kroner (JA, jeg snød, Laura K var syg idag)...

Kommentarer