Glimt i lilla

Jeg går helt amok i øjeblikket... Den får sgu ikke for lidt, den hæklepind, må jeg indrømme.
Det har ikke særlig meget med mad at gøre, må jeg indrømme... ahem... men ok, chili con carnen simrer ude på comfuret.

SÅ. Nu har jeg nævnt mad i et indlæg *G*

Sidste projekt i denne weekend er en hagesmæk, som jeg har hæklet til tonerne af "Twilight" på lydbog. Det er simpelthen genialt med sådan en lydbog i ørerne, når man har en hæklepind i hånden... Den kan fås - gratis! - på netlydbog.dk, der er en online side med gratis lydbøger fra bibliotekerne. Herefter har man så 30 dage til at høre sagen, enten på sin computer eller MP3-afspiller.
Jeg vil dog gøre opmærksom på, at den IKKE kan afspilles på iPod'en, da det er noget med formatet - den bruger nemlig DRM/WMA-formatet. WMA er Windaws'/Microsofts eget format og står for Windows Media Aandsbolle-format. Så det kræver altså en mp3-afspiller, der kan klare sådan nogle filer. Dét kan bl.a. Creative Zen.

Nyeste tilføjelse til rækken af smækker er lilla - med sølvfarvet lurex. Og garnet er fra den sædvanlige garnpusher - nemlig Kvickly. Det tager 2-3 aftener med et par timers arbejde at hækle sådan en fætter der, fra start til slut.

Enjoy!




Det hele er stangmasker - hæklet med pind str. 2

Kommentarer

  1. Har du en opskrift du vil dele på denne fine hagesmæk? ☺

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Cecilie.
      Æh, næh, egentlig ikke... Jeg laver 50 luftmasker. Derfra laver jeg 2 rækker med stangmasker og så begynder jeg at springe 1 stm over i det mønster du kan se. Der er 2 stangmasker og 1 luftmaske, hvor jeg springer 1 foregående stangmaske over. Den næste række startes hullerne længere ind så det bliver et mønster. Rækken efter starter lige så yderligt som den første hul-række. Derefter fortsættes mønsteret op af siderne, indtil de er lange nok.
      Så hækler jeg den ene side af smækken, hvor jeg vist hækler 10-15 stangmasker i siden. Når den er lang nok, hæfter jeg ende og starter op i den anden side. Derefter hækler jeg kant ud fra lyst eller humør. Det kan fx være musetakker eller muslinger. Giver det mening?

      Slet

Send en kommentar