Red hot cajun!


Cajun...
Disse år har fusionskøkkenet virkelig holdt sin entre - men jeg synes det er sjældent, at man faktisk ser et af de mest fornemme af slagsen, nemlig cajun-køkkenet, som har mange historiske rødder.
Cajun-køkkenets hjerte udspringer fra staten Louisiana, hvor svedende jazz-rytmer blander sig med sydende gryder og dufte. Særligt for cajun-køkkenet er dets krydderiblanding, bestående af paprika, salt, hvidløg (pulver), peber, cayennepeber, oregano og timian.
Med andre ord, en krydderiblanding, der ikke skulle volde de store problemer i det danske køkken, og som er den mest kendte og klassiske cajun krydderiblanding.



En kulinarisk smeltedigle
Selve cajunkøkkenet stammer fra emigrant-gryden i 1700-tallets USA, hvor franske-canadiske emigranter fusionerede køkken med de lokale råvarer, som primært bestod af det, der kunne fanges i floderne og dyrkes på markerne. I Louisiana betød dette et væld af seafood og ingredienser som majs, rød og grøn peber, løg og lokale krydderier samt fjerkræ i mange afskygninger.
Det spicey-søde køkken blev senere fusioneret med slaverne og indianernes madkultur, som senere blev til det, mange kender som cajun-køkkenet. Det er også her man fx finder den kendte coleslaw salat, der passer godt til det fugtige, varme miljø i fx New Orleans.


Cajun i mad, litteratur og musik!
I Danmark finder man ikke ret mange restauranter, som har speciale i decideret cajun-food, men mange trækker dog på smeltediglen af kreolsk og Sydamerikansk kultur i indretning, ingredienser og atmosfære, fx med swingende jazzrytmer som underlagsmusik. I Vestergade i København findes dog en lille, snedig biks, som laver mad med cajunsk sjæl og power - nemlig restauranten House of Souls.
Også en del forfattere har med større eller mindre held skrevet bøger med den sydamerikanske sjæl som omdrejningstema, en af mine yndlingsforfattere i denne kategori er Sandra Hill, som gør det med klassisk laough-out-loud-crackjokes på en særdeles opløftende måde:




































Klassikerne
Efter dette lille øh... sidespring ind i bøgernes verden, går vi tilbage til det sydende Louisianakøkken. Klassiske cajun-retter er Gumbo og Jambalaya, som begge er gryderetter og lavet på roux - en opbagning af lige dele (vegetabilsk) fedt og mel, som skal - afhængig af retten - have varierende grader af "brunhed" før resten af ingredienserne kommes i. Typisk for fx Gumbo'en er den lille jalapeñolignende ingrediens OKRA - en slimholdig grøntsagsfætter, der jævner retten. - Og som i øvrigt skulle være aldeles sund og nærende.

Cajun med brødrene Price
For nylig forsøgte Brødrene Price at lave en gumbo-jumbo-udsendelse, der skulle fange sjælen i det sydamerikanske køkken. Jeg har prøvet at finde et YouTube-klip med de to brødre, der folder sig ud, men ak, det er åbenbart ikke noget, der hitter på YouTube, så istedet må jeg ty til DR1's lunkne medieplayer...: http://www.dr.dk/DR1/SpisemedPrice/Nettv/Player-sider/Program+29+-+Are+You+Hungry+Tonight



Hvis du vil have opskrifter på flere cajun-retter kan du tjekke denne side ud:
http://www.gocajun.dk/ og kigge under "OPSKRIFTER" ude i venstre side af menuen.



Kommentarer