Homemade....furniture?!


Ja, altså, helt homemade er det jo nok ikke...
Men det tæller vel også, at man har hjemmeBRAGT?

Som erstatning for et elektrisk klaver som stort set ingen beboere her i hytten brugte, fik Gemalen og jeg den geniale ide at skifte det ud med et møbel man rent faktisk kan bruge til noget.
Så ned til Ilva vi tog, og 1-2-3 - en ny kommode vi havde gefået.
Eller... det vil sige... Vi havde fået to kasser, som vi så kunne tømme:

Thank god for et ekstra værelse, he he...

Nå, så til den famøse samling. Da det ikke var fra IKEA tænkte jeg "Nå, det skal nok gå, der er trods alt en rimelig sandsynlighed for, at alle dimserne er med i pakken."
Det var de også.



Der er mange måder man kan bruge sin lørdag: Man kan gøre rent, man kan købe ind, man kan tage på Bakken eller man kan smutte en tur ned og fodre ænder i parken.
Vi valgte at bruge omkring 6 timer på at samle en kommode...

Indrømmet... Ingen på denne adresse er på nogen måde håndværkere. Thank god for samle-manualer! Alligevel lykkedes det på de få timer at:
- At skære hul i os selv og vores fingre (som billedet så fint viser)
- At måtte give op da bundlisten skulle monteres (gad vide om den tredje skrue får det hele til at falde sammen når vi engang skal flytte skidtet igen???)

- Og sidst men ikke mindst: At bruge 1½ time på at justere lågerne, der bare ikke ville sidde i watter!!! No matter what!

Hvad angår det sidste gik der så endelig en prås op for os: Måske var det ikke os... Måske var det dem, der engang havde lagt de tisseskæve gulvbrædder, som skulle have smæk istedet?
-Hvorfor den fine kommode nu står med to stykker papir under sig i højre side *G* Rent faktisk virkede det lille trick, som nu er givet videre ganske gratis: Hvis lågen driller og ikke er i watter, så fold et papir - det er noget, der batter!

Og endelig... klokken 20:00 lørdag aften, var det lille vidunder færdigt :-D


Kommentarer