18. feb. 2014

I made a promise...

Hvad får en kvinde til at forlade sit gode, trygge og sikre job i et af Københavns mest fashionable områder? Et sted der er så posh at der er både sildebensparket, messingskilte, lysekroner og stuklofte?

...Og hvad helvede går der gennem hovedet på hende, når hun siger NEJ til en jobmulighed næsten dobbelt så indbringende som den eksisterende i samme by?

Hvis ikke I allerede NU har gættet svaret, kommer det her: Kærlighed. Love. L'amour.

...Og et par nosser på størrelse med en Hereford-tyrs. (og jo. Jeg HAR tjekket dem)

Det er rigtig nok. Jeg har ikke fået pip, solstik eller noget som helst andet. Nogen vil nok sige jeg har pløk i kasketten for at vælge at følge mit hjerte og ikke min tryghedsnarkoman.

Men sagen er, at jeg indså, at livet er så meget mere og andet end penge. Mere end dyrt dametøj, fancy middage, gadgets og en rar lønseddel... for når du har gjort det noget tid, hvad skal dit hjerte så leve af? Giver du det nok næring? Lever du dine drømme ud? Følger du dets kald? Er du glad?
Hvis ikke, så er det på tide at kigge indad.

Og det gjorde jeg så.

Og det jeg så var... tomt.

Men fortvivl ej (selvom jeg var tæt på).
For et år siden skrev jeg denne blogpost, og sluttede af med at sige, at man ikke var i tvivl, når man stødte ind den rigtige. Og det var hvad der skete. Når eleven er klar, dukker læremesteren op. Eller - når hjertet åbner sig, støder du frontalt ind i kærligheden.

***

Jeg lovede jo højt og helligt, at jeg ville annoncere det her, når/hvis jeg gik i krig med nye syslerier. Så... Her er den så. Min nye blog. (Ja, klik på linket da!). Scopet er lidt anderledes denne gang. Der vil stadig være mad, håndarbejde og måske et drys lakridsstøv now and then. Men det er lige så meget en rejse ud i den by jeg er kommet til at holde rigtig meget af de sidste måneder inden beslutningen om at trække teltpælene op og flytte blev endeligt taget.

Her skal I nok finde masser af underholdning. For the crazy, nerdy diva er tilbage i fuld galop - det skulle bare have tid til at modnes, indtil kontakten blev tændt og festlokalet var en realitet - med farvede lyskæder, lanterner, pindsvin (WTF?!) og hele molovitten!

Jeg glæder mig til at møde jer ovre på mit nye barn - kom glad! (Det gør jeg...)

7. apr. 2013

Antropologisk studie under bæltestedet: Natteravne

For et par dage siden var jeg ude og ryste hofter og den lille parisermås til Charity BarThe Bank i den pulserende hovedstad. Eventen er en månedlig festlighed, der har til hensigt at donere en masse penge til børn og unge, som har det svært. Som navnet angiver, er der tale om velgørenhed.

Det er et par år siden jeg har været ude og flashe varerne til det modsatte køn i det kjøwenhavnske natteliv, og det var en behagelig overraskelse at se flere habbitjakker end JBS-undertrøjer i den forbindelse. Men pæne habbitjakker til trods, er der én ting, der aldrig ændrer sig: Det er de typer, der frekventerer etablissementer med udvidede åbningstider om natten.

Hottie Von Dottie præsenterer: Antroplogisk studie af natteravne

Muskelhjernen. Selvom han - måske - er blevet ældre og har skiftet JBS-undertrøjen ud med en poloskjorte påsat en lille hesterytter, skal du stadig konkurrere med gutterne i FitnessDK om hans opmærksomhed. Denne mand elsker sine biceps næsten lige så højt, som han elsker dig (måske endda højere) - og han kommer ofte med en køn og kunstig brun kulør - over det hele(...). Håret kan enten være af den slikkede slags (Peter André møder DAX voks) eller militærkort. Har ofte et par venner med, og ynder at stå i hjørnet så han kan holde øje med alle de små numser i stramme kjoler.

Shrek. Ham den joviale, glade dansetrold, der ikke forlader gulvet før den sidste tone er spillet. Du kan være sikker på, at han er fuld af sjov og spas - og gerne scorer et kys, hvis han kan se sit snit til det. Men dybest set er han bare en glad dreng med en lidt for stor mave og lidt for små, lavthængende hængerøvsbukser, der især er glad for disko-musik og øl. Shrek-typen er ikke kommet for at score - han er kommet for at danse! Og det gør han så - med alle de piger, der har lyst. Høje, lave, tykke, tynde. Det spiller ikke så stor en rolle, bare de gider danse!

Desperadoen. Denne type er vi alle stødt ind i på et eller andet tidspunkt. Ofte er han blevet forladt af kæresten/konen/elskerinden - og NU skal han bare ud og score sig en lamsebamse! Typisk den kastrerede fyr, der skal bevise, at han er en tyr. Desperadoen har brug for rå mængder bekræftelse i form af scoringer og tilråb fra hans kammerater, der sørger for at han kommer i en taxa hjem, når han ikke kan stå eller gå mere. Hans alkoholindtag er direkte ekspotentielt med frekvensen af gange han prøver at tage dig på måsen eller låret - og jo mere han har drukket, desto mere tøseformærmet bliver han, når du beder ham beholde gulerødderne i sit eget bed... *sigh*

Self sufficient self made. Denne type kan have mange ansigter og skikkelser, men ofte er han temmelig selvophøjet og klar over sit eget værd, når det kommer til det modsatte køn. Typisk er han konsulent eller anden high shot kanon med styr på økonomi, job og pent house. Han ved, hvad han er værd (lige så meget som den Audi/Porsche, der holder ude på gaden) og overlader det til det modsatte køn at jagte ham, for "Jeg er for kendt til det her sted" - but why are you here then???

Drengerøven. Kan ligeledes have mange ansigter og skikkelser, men fælles for denne type er, at de som regel er usikre på sig selv og bevæger sig rundt i en gruppe med vennerne uden at kontakte en pige af frygt for at blive afvist. I bedste fald kan han opnå en sjat af Self sufficient self made attituden - i værste fald kan han blive opfattet som en snob, fordi ingen af pigerne synes kønne eller lækre nok til ham. Drengerøven søger ofte en prinsesse han kan stille op på en piedestal - så du skal være god til ballet, for der er ikke meget plads til to danske kvindefødder i str. 40 på en marmorsøjle.

Don Juan. Jamen, navnet siger sig selv, ikke? Den der selvbevidste MAND, der kan æde dig med øjnene og give dig The Time of Your Life på dansegulvet. En mand, der kun har øjne for dig og behandler dig som sin dronning, betaler alle dine drinks, giver dig komplimenter og så er der ikke langt til at du bliver som nougat i hans arme og han kan få sin vilje. Når du vågner næste morgen i en pent house på Islands Brygge fatter du ikke, at du faldt for alle hans klichéer. Men i det mindste havde du det sjovt imens...

Fodbold-og-fadøl. Denne type er som regel bare i byen for at hygge sig med sine venner. Han er glad for fadøl og er god til at have det sjovt - og er ikke interesseret i at score. Som enhver anden mandsperson sætter han pris på en køn pige, men som regel lader han sig ikke mærke med det. Jeg ville lyve, hvis ikke han var en smule magelig. Det er faktisk en af de mest reelle typer man kan møde på denne liste - men det er også oftest ham, der har kæreste på... Så watch out! Det kunne få ganske ubehagelige konsekvenser, især hvis hans kæreste er i nærheden. Nasty. Don't go there!

Indianeren. Den der type med langt hår, der er i fuld kontakt med sin fysiske side - og godt kan lide at spille på den. Han er varm, viril og kan finde på at rende rundt i læderbukser. Nej? Prøv at tjek om han har en tatovering eller en tand af ubestemmelig karakter rundt om halsen. Denne type kan godt lide at være lidt mystisk og utilnærmelig - men dybest set har han en svaghed for små, petite udgaver af det modsatte køn, der får ham til at føle sig som "Grrr - me Tarzan, you Jane!" - så slå håret ud og find stiletterne frem - du får brug for noget at slå ham i hovedet med, når han smider dig over skulderen og drager afsted med dig på sin trofaste ganger - eller firhjulstrækkeren i baggården.

...Er der overhovedet nogen emner tilbage på listen?? tænker du nok.
Og ja, det er der. Men det er uhyre sjældent du møder dem i nattelivet. Når du støder på dem, så ved du det med det samme. De er værd at vente på.


1. apr. 2013

Livet som bladselleri...

Eller: Fordele og ulemper ved at smide 11,5 kilo.

Ja, well... Det er jo ingen hemmelighed, at sådan noget hjerte-rimer-på-smerte sørger for at tage det værste kærestesul, når man pludselig har en masse tid til sig selv. Derfor har jeg lavet sådan en opsamler-post, bare for at I skal vide, hvad I går ind til, hvis I lige pludselig føler for at ville tabe 10 kilo i løbet af et halvt år. Nu HAR jeg advaret jer, så tænk grundigt over det!

8 awesome ting ved at blive udstyret med en pariserrøv:


1. 
Fra str. 44 til 38 - hvem skulle have troet det?

2.
En salat på en restaurant mætter nu faktisk som et helt måltid. 
Bonus: Det er billigere!

3
Knæene gør ikke længere så ondt fordi de ikke længere skal slæbe rundt på så meget fe- æh, muskler! MUSKLER blev der sagt!!

4. 
Mine arme kan nu være i de smalle ærmegab på alle de fine bluser og skjorter. Yay!

5. 
Man får lyst til at købe ting, som man aldrig har ejet før...

6
Kostbudgettet bliver mindre, når mavesækken skrumper ind.

 7.
Dine ben er blevet så tynde, at de synes at være objekt for *andres* opmærksomhed(??!)




8 not-so-awesome ting ved at slæbe rundt på 10 kilo mindre


1
Det kan være dyrt...
I denne påske har jeg investeret i en helt ny sommergardarobe fx.
(Så har man til gengæld muligheden for at gen-starte sin stil, hæ hæ)

2
Hvis dit arbejde kræver pænt tøj, så er det lidt dyrere at skulle investere i en ny gardarobe...

3.
Man skal finde sig et offer, der er villig til at overtage det tøj man købte for et års tid siden, fordi det er blevet for stort.

4
Man skal stadig ud og kæmpe med alle de andre langbenede damer om at gafle sko i str. 41. Bare fordi man er blevet mindre, er ens fødder ikke blevet det!

5
Når sulet forsvinder kan man faktisk næsten ikke kende sig selv igen...


6
Du er ikke kommet i bedre form - der er bare ikke så meget fe- øh, muskler, at slæbe rundt på mere.
Hvis ikke du holder dig i form, vil huden stadig være slap.
Psst! Løb skulle hjælpe har jeg hørt :p

7.
Man skal lige lære at planlægge mindre indkøb, så man ikke kommer til at købe for meget mad

8.
Jeg er stadig klodset.
*suk*

24. mar. 2013

Vinterlandskab

Selvom kalenderen skriver ultimo marts, kan det sgu være svært at se, når de højere magter tilsyneladende ikke har fået memoet om, at det faktisk er forår sådan helt officielt!

Nuvel, det skulle ihvertfald ikke afholde mig fra at humpe ud på Tølløses marker og tage et par skillerier i det mest fantastiske "crispy" solskinsvejr forleden...


En gås på glatis med sine unger...

Mon den afskyelige snemand var forbi???


Nej, det var bare Brutus, naboens rottweiler... :p

Nogen har leget petanque på isen...

Glug-hul!

Fodspor i sneen... tra la la... 

Fedt at have et kamera, som fanger solens stråleglans...

Lidt old fashioned idyl... Ren Monet! Men sans metalporten *host*

Nej, jeg HAR altså taget det i 2013 - ikke i 1813 ;-)

Vi sejler op af åen... og sejler nedad igen!

Hist hvor vejen slår en bugt - står der et par siv så kønt!

En dusk hø ved den grågrønne, grumsede Lepoppo-flod!
Påsken giver anledning til at slappe af i hjemlige omgivelser... Så mens jeg venter på grønne skud at indfange med kameraet, må I sgu nøjes med vinter lidt endnu. Tror det er det sidste af sin slags i år. Skal vi ikke satse på det???

17. mar. 2013

Cloud Atlas. Er du også en spasser til geografi???

For det er jeg.
Bed mig om at nævne hovedstaden i Beirut og jeg siger Jordan. Eller - spørg mig, om Syrien er en del af en halvø og jeg glor på dig med et tomt blik. Nej, geografi og jeg er sgu ikke gode venner.
...Men af en eller anden grund er min retningssans så god, at jeg altid ved, hvilken retning jeg kom fra - og hvilken vej jeg skal - efter at have været ind og ud af 25 bikse med tøj på Strøget i København.

Nå, det var ikke mine selektive geografievner vi skulle diskutere - men derimod den nye film, der havde premiere i fredags med titlen "Cloud Atlas".

For dem, der ikke ved hvad i alverden jeg snakker om, kommer der lige en trailer (pas på - den er hele 5 minutter lang):



Cloud Atlas er en film med de samme skuespillere sat i forskellige historier, i forskellige roller, i forskellige tider af verdenshistorien - herunder også i en dyb, Starwars-ish fremtid, hvor man laver kloner af kloner og lader sig transportere på pimpede sci-fi motorcykeler, der ligner en elguitar, som har parret sig med et kosteskaft.

...What?
Ved du ikke, at det er helt normalt at rende rundt på en skrøbelig metalbro 1000 meter over jorden fra tid til anden???
Selve historiens settings byder på en del callbacks til andre film ... og er det bare mig, eller minder den neo-koreanske/kinesiske helte-persona ikke om en karakter i X. udgave af et Final Fantasy-spil???
Nå, anywho, det er en film, der helt grundlæggende behandler liv, død, reinkarnation, uretfærdighed, mennesker, evolutionens mysterier, og selvfølgelig - kærligheden, som er størst af alle og binder vores (mange) liv sammen. Om man så er enig i denne teori eller ej, må være op til den enkelte biograf-gænger.
Da rulleteksterne efter ca. 3 timer trillede ned ad skærmen, var jeg fuldstændig blæst. Jeg er normalt ikke så meget til sci-fi film, men jeg er faktisk imponeret over, hvordan filmen vævede historien sammen og blandede fortid, nutid og fremtid. Jo, der er klichéer. Ja, der er den evindelige moralske Hollywood-frelsthed og oprør mod "de store, stygge fjender (systemet)" - omend ikke på den der svulstige klæbrige måde, som efterlader en sødladen eftersmag af "Disney har vist haft interesse i denne produktion" følelse. Men Wa-kow-ski brødrene har jo bl.a. film som Matrix-trilogien på CV'et, så hvis ikke DE ved, hvordan man skal skrue en intelligent sci-fi historie sammen, så ved jeg ikke, hvem der skulle kunne det... *cough*

Jeg kunne ikke lade være med at spekulere over, hvor meget teatersminke der må være gået til at lave denne her film. Flere kilo - mindst! Der er en del kendte skuespillere med (bl.a. Tom Hanks) - men det sjove for nogen (og kedelige for andre) er, at den samme gruppe skuespillere indtager rollerne i alle 6 historier, der kædes sammen via både karakterer og temaerne. Filmen gav masser af plads til livlig diskussion, min biograf-date havde ihvertfald en lidt anden indgang til filmen end mig *G*
Men samtidig opdagede jeg, at sci-fi egentlig har mange sider. I mange år har jeg blot set på science fiction som denne her Star Wars-genre, med flyvende luftskibe og sjovt snakkende grønne dværge... Men det er så meget mere! Og dét var faktisk den største øjenåbner i det hele, tror jeg. Måske derfor filmen gjorde så stort et indtryk på mig. 

Det hele blev skyllet  ned med en kop soja-latte på Baresso. 
Og for dem, der ville spørge... Nej. SÅ langt er jeg desværre ikke kommet i min neo-mælke-tilvænnings-periode endnu. Små skridt, ikke? Men soja har den fordel, at man ikke får en omgang slim langt ned i halsen, når man drikker café latte, og det kan jeg altså godt leve med... Når det nu skal være ;-)


9. mar. 2013

Salt med parmesan og risgrød på flaske...

Mystificeret?
Ja, det kan I tro jeg også var, da jeg i dag rendte en tur gennem Roskilde og stødte på dynebiksen med madgadgets på 1. sal... (WTF?!).
NÅ, men det skulle jo ikke afholde mig fra at besøge øverste etage, så op jeg gik og blev så begejstret, at jeg måtte have de her små, skønne ting med hjem... ihvertfald i billedform:


Cookie-blanding på flaske? Jamen hvorfor ikke?! Det er da en genial måde at transportere småkagerne - og så kan man jo bruge flasken bagefter til saftevandet ikke?!


Jeg kunne ikke stå for denne lille dims - ikke højre end en bog, men totalt cute. Minihakker...? Det må man vist sige!


Mini-skåle... Ikke bredere end 10-12 cm i diameter. Jeg var solgt på stedet, se lige - den har jo polkaprikker!


DET her er altså smart! Bag kagen med dimsen i dejen - eller brug den bagefter. For indrømmet - der er altid nogen, der har ondt bagi over, at stykkerne ikke er lige store ikke? 
(Tip: Det er som regel dem, der scorer det største stykke...)


Jeg er en sucker for flotte glas. Og ingen gør det som Spigelau...


Denne her kombi var sgu funky... Salt med parmesan og basilikum. (Gad vide om man skulle prøve det en dag, hm.....?)


Endnu en lækkerbisken på flaske... Det her er så en leftover fra grødtrenden - i bunden var der ris og så ellers tilføjet forskellige smagsstoffer (som det ses). Det skal varmes op med 1 liter mælk i en gryde, småkoge og et viola! Så er der sgu grød (eller hvad det nu bliver til. Jeg er faktisk ikke helt sikker...)


Hæ. Det her er en smart løsning - sennep på tube. Og i de mærkeligste kombinationer (blåbær - hallo!)


Og se så lige hvad jeg fandt... mit lakrids-elskende hjerte blev helt blødt og bankede dobbelt så hurtigt, da jeg stødte på denne her sæbe. Tilsyneladende får man skåret sit eget stykke af blokken. Der var også kaffe med chokolade og kaffe med marcipan - for ikke at tale om vaniljesæben. Uhm....... En skam det der med at vaske munden med sæbe stadig så utiltalende. Hvad siger I?!



Dagen har budt på et (nyt) eksperiment: Yoghurt.
I min egen mælkefri af slagsen, fik jeg en god slat normal yoghurt her til morgen. Og jeg har endnu ikke haft reaktioner på det. Har ikke nærmet mig den slags stuff i næsten 10 år, så jeg venter med tilbageholdt åndedræt, for små 12 timer senere er der ikke sket en sk... (ja, undskyld udtrykket).

Men hvorfor skulle jeg også reagere på dét?!
Jeg har endnu ikke mærket noget til den ost jeg huggede fra samboens tallerken heller:


Selv holdt jeg mig pænt til en "lille" burgerbasse:


Der må jeg erkende, at velmagtsdagene er ovre - jeg kunne kun gnave mig igennem halvdelen af tallerkenens indhold. Ja, det er sgu ikke sådan at tabe de der 10 kilo - der sker noget med mavesækken. Jeg kan dog ikke huske, hvornår jeg sidst har fået pommes frites. Det er flere måneder siden tror jeg. Og de her var godt nok de sædvanlige pizzaria-serveringer, men åhhhh, hvor smager de der friterede stivelsespinde altså godt! 



3. mar. 2013

Identitetskrise...


Ja, det er altså med vilje, at jeg har sat sådan et billede ind af et glas mælk.
For jeg er lidt i en ... krise. Identitetskrise, skal vi sige det sådan?

Denne blog blev til, fordi jeg ønskede at tilbyde andre mælkeallergikere et alternativ til de sædvanlige opskrifter på nettet. Men som tiden gik de sidste måneder, i takt med at jeg fandt mig selv, og i dén proces næsten ikke kunne kende mig selv bagefter... så skete der noget.

For jeg oplevede noget meget mærkeligt... Og det var, at hypnose kan hjælpe på MANGE ting. På alt fra triste traumer til indre perfektionistaer. Men tilsyneladende også på mad-allergier, hvis disse allergier skyldes ting, der ligger latente i maven (læs: psyken). 

Så I kan nok se... Hottie Von Dottie har et problem. Hun er ikke længere "rigtig" mælkeallergiker. Jeg har med vilje ventet med at åbne op for min "lille hemmelighed" indtil jeg var sikker på døgnflueeffekten var væk. Nu har jeg i ca. 4 måneder kunnet putte mere og mere mælk i gabet og effekten holder.

I alt har jeg fået 5-6 omgange hypnose og dette har haft en effektivitetsprocent, der overstiger et exorbitant antal besøg hos en hjernevrider (og til en væsentligt lavere pris!). Nuvel. Psykologi er rigtig fint, da du lærer dig selv at kende - men det fjerner desværre ikke (alle) problemerne. De mest genstridige mønstre bliver desværre stadig siddende. Det måtte jeg sande sidste år. Men hypnosen var en genvej til at fjerne de allerværste, allergrummeste mønstre og verdensopfattelser, som havde bidt sig fast allerede i den tidlige barndom.

Hypnose er for mange (der ikke har prøvet det) en mærkelig omgang "hokus-pokus"-ting. Og det lyder da også fuldstændig sygt, at rygere kan blive røgfri på 3-4 timer, eller man kan vende fortiden om og smile ad den i stedet for at den genererer tårer på blot et par timer... Det er sort snak for de fleste, at det kan lade sig gøre. Mange siger "Jamen, jeg tror ikke på hypnose"... Men det behøver man ikke, for hypnose kræver hverken buddha-figurer, røgelse eller hvad fanden der ellers findes på selvhjælps- og frelstheds-markedet for alternativ behandling. Man kan sågar gøre det på sig selv. 

Hypnose er faktisk blot et fancy ord for en dyb, behagelig og "tranceagtig" tilstand, meget på linje med den følelse man får, lige før man falder i søvn. Man er ikke helt vågen og ikke helt sovende. Denne tilstand kan man bruge til at snakke med sin underbevidsthed. Det er også i denne tilstand man nogen gange kan snakke med folk, der drømmer (som snakker i søvne). Hypnose kræver dog en vis mængde tillid til behandleren, og at denne person ved, hvad han eller hun laver. Det er ikke alle forundt at kunne give.

Men kan du give slip... så er der adgang til større resultater end du kunne drømme om, på en tidshorisont, der forekommer fuldstændig latterlig kort. Mulighederne er uendelige med hypnose - hvis man tør se sig selv i øjnene! 

Og nu har jeg altså ikke rigtigt noget mælkeallergi mere. Så nu er jeg nødt til at finde et nyt formål til denne blog. Men bare rolig - der vil stadig komme mad og madbilleder, når jeg støder på dem. Og hvad  jeg ellers kan finde af oplevelser med mælk, som pludselig ikke er farligt mere!

...Måske Hottie Von Dotties rejse ud på Mælkevejen???!

18. feb. 2013

På weekend i det fynske...

Sydfyn har nogle fantastiske kulinariske oplevelser.
Det er ikke dem I skal høre om i dette blogindlæg.
Ææææv! kan jeg høre koret skrige. Næ nej. Sådan er det. I stedet kan I få lov til at savle over billederne kan I så - der er nok af dem...

I weekenden var jeg til rund fødselsdag hos bedstevennen og for at fejre anledningen havde han købt en halv meter ko:


En "lille" oksefilet på nogle kilo kom ud af posen og blev luftet. Det var det samboende firben ikke helt ked af... Eftersom den fik et par smagsprøver. Ud fra det salige udtryk kunne vi konkludere, at kvaliteten ikke fejlede noget...


Det gjorde den heller ikke. Det er længe siden jeg har fået en god bøf, så jeg åd den ene jeg havde reserveret til mig selv, med stor fornøjelse. Tilbehøret var helt simpelt:


I fødselsdagsgave var der indkøbt nyt gadget... Et induktionskomfur. Og for satan altså. Det er jo sygt. Gas - go home!!! Det er latterligt, så hurtigt tingene smelter eller varmer op. Holdakegle. Så ovnen blev indviet. Den var MEGET ren *G* 



Avocado-salaten var lavet af halverede cherrytomater, avocado, rødløg, revet skal fra en ubehandlet citron, citronsaft, olivenolie, salt og peber. Det var guf. Og så skulle det dersens avocado være pænt sundt har jeg hørt... 

Det jeg ikke kunne spise, åd Firben. Det var han overhovedet ikke utilfreds med, når det nu blev serveret sammen med koen...

En glad og mæt hund - der gerne vil have mere...

Når man nu har fødselsdag, så går det ikke uden en god morgenmad... Så vi var liiige hos bageren...




Det ER altså en chokoladebolle... Og den var GOD!


Fra eget bageri - kan ikke lige huske navnet, men det ligger i Svendborg og for sa... de laver godt brød. Her hvedebrød med surdej og "rugbrød" med surdej. Guffe-guffe-guf.




Pludselig ved jeg hvorfor alle bare falder i svime over det der Thise-hejs. Shit det her smør har noget at byde på. Det kan vist fås i Kvickly har jeg hørt... Jeg ved bare, at jeg får svært at finde noget, der er lige så godt nu. Suk.


Vi havde egentlig villet spise det her til dessert - men da vi havde kværnet et par Spangsbergs'ske lakridsflødeboller (og de er fa'me GODE!!! skal jeg hilse at sige) - så var maven sgu ikke lige til det store efter det der ædegilde... Så vi gemte den til morgenmad. Og så kommer det fuldstændig latterlige... Har I nogen sinde fået citronsorbet til hindbærtærte??? 

Det er en meget-frisk type creme fraiche. Men citroner... og hindbær. To af mine yndlingsting, samlet på én tallerken. Og ved I hvad det mærkelige var? Citronsorbeten blev sødlig - mens hindbærenes syrlighed kom meget bedre frem i denne her kombi. Det lyder helt barokt, men prøv det og I vil smage hvad jeg mener... Det her holder hele vejen ned i maven, som skreg 

"Hvad fanden har du gang i???!!! Jeg er ikke færdig med at fordøje den obskure mængde oksekød du har ædt igår!!! Og så vil du have HINDBÆRTÆRTE og CITRONSORBET herned også?! ...Skrid Kurt!"

Jeg forbarmede mig og spiste kun ét stykke tærte... 

Og løb den længste tur ever om aftenen. Fanden heller om alt det spæk skal flytte ind på mit maveskind igen! Nixen bixen Karen Blixen. Så det er godt der langt til Fyn og man kun har fødselsdag én gang om året...

31. jan. 2013

Hippien der blev en attachétaske...



En mærkelig titel på et blogindlæg indrømmer jeg gerne.
Men denne her blog er pt. lidt ude af drift som decideret madblog. Så i stedet må I tage til takke med generelle krydderier om livet i stedet, leveret af en spicy lady med ben i næsen og et indre så blødt som nougat fra Alida Marstrand Chokolade i København. (Hvis I endnu ikke har besøgt den bette butik i Bredgade, så er der hermed en KRAFTIG opfordring fra mig...)

I 2002 startede en lille, usikker, kalveknæet tøsepige på den Trekronersk'e mark. Gummistøvlerne havde hun glemt og hun var lige så grøn og naiv som det græs, der groede på de omgivende marker.
Her traskede hun hver uge troligt ned til forelæsninger om dette eller hint - og ofte anede hun faktisk ikke, hvad fanden det hele handlede om. Men hun var god til at lade som om hun havde totalt styr på sit shit. Så selvfølgelig kørte hun med studie-klatten. Det gør alle RUC'ere, og ingen af dem vil indrømme, at det der videnskabsteori lyder som noget en samling hippieer har fundet på i en kæmpe koger efter indtagelse af for mange tragtede "skuder" (Læs: Øllen Fregatten Jylland, der holder ca. 7%. Ahem).

Det var ingen af delene. Da hun kom uden for murene, kunne hun se anvendeligheden... Men det er en helt anden historie. Lige nu var hun ved at lære sig selv at kende. Men det er sgu svært det der med identiteten ikke? Så hun hoppede på HA-vognen og skyndte sig at joine alle de hippe økonomi-nørder og troede helt bestemt, at hun var bestemt for en totalt kick-ass skæbne som mappedyr, i dyre habitter og høje hæle. Så skide være med det faktum, at hun ikke kunne gå på de lortehøje syle eller håret aldrig sad som det skulle. Sammen med de andre rundsave-på-albuerne-totalt-styr-på-livet unge, blev hun totalt sej til finansiering, marketing, økonomistyring og det hele. Det vil sige... lige indtil hun dumpede den skriftlige eksamen i finansiering. Ouch.

Nå, semi-hippien tog sin uddannelse overlevede eksamenerne og kom ud på den anden side af murene, til det, der normalt hedder "Den virkelige verden". Reality check for viderekomne.
Men takket være en indre usikkerhed, så skulle der sgu noget til at stive hende af. Så hun gik i gang med at dyrke sit indre selvbillede. Derfor var det første job der landede i hendes skød da også indenfor økonomifaget. Desværre havde hun bare ikke regnet med, at momsregnskaber og bogføring var SÅ kedeligt!

Så efter et halvt år kom den indre hippie op i hende igen... Og hun ville sgu ikke finde sig i at blive talt ned til af sin chef eller opfattet som mindrebemidlet, når hendes styrke så åbenlyst befandt sig et andet sted. Så... måske var det på tide at bekende sig til sit fag, som jo altså VAR kommunikation og markedsføring. Hm. I kan sikkert tænke jer til, at det var det indre mappedyr ikke ret glad for. Så hun havde lidt problemer med at finde sig selv, samtidig med at hun skulle finde sig et job (*host*) og samtidig bekæmpede fortidens dæmoner. Sådan en attachémappe slår sgu ikke så hårdt, når uhyrerne skal have én på siden af kassen!

Men så var der endelig bid... Og drømmejobbet landede i skødet på hende hippien, og det samme gjorde den første rigtige løncheck. Halleluja!
Det sidste 3/4 år har været præcis det jeg skrev - en sindssygt stejl læringskurve, tabet af 10 kilo spæk, en pissefed løbeform - og så lige krydret med en omgang personlige udfordringer imens.

Og ved I hvad?
Det er fucking ironisk.
Men attachémappen er tilbage. For uden at tænke over det, har jeg lært at elske min indre hippie - og ladet hende der, det indre mappedyr, komme frem. Der ER bare noget over sådan en habbitjakke, nederdel og hæle. Eller - det synes jeg ihvertfald. Men... når man finder sig selv - og lige får den indre ro med på vejen også - så sker der et eller andet. Kan ikke rigtigt forklare det. Der er bare forskel på at gøre noget for at leve op til et selvbillede - og så faktisk at hvile i sig selv og leve det ud. You know what I mean?!

...Utroligt, hvad sådan en 10 kilo kan gøre for figuren *G*


Og hippien?
Hun er der stadig.
Tag endelig ikke fejl... ;-)
Hvad tror I der gemmer sig i håndtasken...?

9. nov. 2012

På shopping i Dyskland...

Jeg var væk i næsten 3 dage sidste weekend. Og ser man bort fra den tid vi brugte på at sove, så spenderede vi 15 timer med at shoppe. Så nu tænkte jeg, at I lige skulle have et potpourri fra den søde del af shoppingturen... ;-)

Frugter og grøntsager... i marcipan! Ja, hvorfor ikke?!

Normalt plejer det at være Obelix, der gnider sig i overskægget og mumler "De er skøre de romere"... Men denne gang var det min tur. De er skøre de dyskere! Lübeckermarcipan i alle former, størrelser og smagsvarianter... Var det noget? Tyskerne har en meget sød tand og det blev vist bekræftet her.

Julen begynder tidligt i Dyskland...
Julekalendre var et KÆMPE hit. Det er længe siden jeg har set så mange - relativt højkvalitets - julekalendre samlet på et sted. Sheesh, de går virkelig op i det må man sige.


En god klassiker - og så lidt nyt. Lindt i alle afskygninger og smagsvarianter... Jeg kunne ikke lige lade være med at knipse et par skillerier. Ikke fordi Lindt-chokolade er fantastisk, men fordi kombinationerne var lige efter mit hoved. Kugleskøre og mærkelige. Og sådan kan Hottie Von Dottie jo godt lide det, ikke?

Well, hello my sweeties! Lindt i utraditionelle klæder...
 Det blev selvfølgelig også til et par plader RitterSport... Kvadratisch, Praktisk, Gut, for de passede lige ned i tasken på smukkeste vis. Og til 0,75 euro kunne man vist lige være med.


Ah... og så... Far var forbi. Eller Julemanden. Eller Opa.. Men sådan noget sælger de åbenbart også i Dyskland. Så papa's skulle da med hjem.


Ka' de li' østers, hr.? Nå ikke? Nej, jeg ville nok også betakke mig, hvis jeg kunne bide igennem skallen... Det her var endnu en omgang Lübeckermarcipan farvet og formet i noget der var løgn. Jeg fatter ikke de kan holde det søde stads ud, men hey, det er heller ikke mig, der køber det, jeg fotograferer det bare...

Og fra de spiselige sager går vi da lige over til de flydende.. For der var altså nogle sjove indslag:


Blå sprut? Why not?! Bring it on! Især når indpakningen er så fin som denne... Jeg hader gin, men bare fordi flasken var så pæn, kunne jeg godt blive fristet til at lære at drikke det ulækre stads alligevel :P


Lyseblå - og lyserød. Så har vi det hele dækket ind. Hvad siger I til sådan en fætter-inde her? Den er da bare SÅ fin. Dette må nødvendigvis give et problem, eftersom jeg havde lyst til købe begge to, men ikke drikker gin og i det hele taget aldrig rigtigt drikker ret meget sprut. Sådan en 70 cl. skal nok hellere hældes på gæster...


Nu er vi ovre i de tunge drnge... Det er ihvertfald hvad de godt ville have os til at tro. Jeg syntes den var fantastisk. Der er ikke noget som vodka, der leder tanken hen på atomreaktorer. Det er ca. samme effekt, når man får for meget... om det så er uran eller vodka. Det giver lige så stor hovedpine bagefter...


Åhhh, bling-bling!! Bare for den lilla sten, ville denne fine flaske få førsteparket på hylden. Det skriger da "tøøs!!!" langt væk. Og der er ingen skam i at drikke noget, der passer præcis til målgruppen, vel?!


Med dette lille cumshot er vi næsten færdige. Sikkert en drink kendt af mange - men stadig sk... skæg. Hvis jeg så lige kunne tåle den. Der er vist mælk i... Så dem skal jeg ikke nyde noget af.


Vi slutter i den søde ende med noget jeg ALDRIG har set før... Honning i whiskey?!!! Eller, hvad amerikanerne kalder whiskey?! Holy crap, det lyder klamt. Men ok, det er de heller ikke bange for at være derovre... eller hvad?! Er der nogen, der rent faktisk har smagt det her stads og kan fortælle mig, hvordan det smager???

7. nov. 2012

Tyskland tur-retur

Det er ikke så tit der sker noget herinde på bloggen disse dage... Jeg har gang i "det der liv" i øjeblikket. Og en del af det, var da min bofælle i oktober spurgte mig, om vi skulle tage en weekend til Tyskland.

Øhhh, jahh, johhhh, det kan vi da godt. Nu er det sådan ca. næsten 15 år siden jeg var syd for grænsen sidst (ihvertfald den nærmeste grænse syd for os) og som sådan havde jeg lykkeligt fortrængt alle minder om endagsture med tysk schlager-musik brølende ud af bilradioen fordi min far skulle lege DJ - og mange andre mærkelige tyske ting. Så jeg havde lissom ikke nogen forventninger, men man kan jo kun blive overrasket så! Og det blev jeg. Meget positivt. Faktisk var det en helt vildt hyggelig weekend, og vi startede fredag med en shoppetur i Flensburg, efterfulgt af indlogering på verdens mest NUTTEDE hotel. No shit.

Det bliver altså ikke mere mormor - og vildt hyggeligt, smidt ind mellem alle de andre bygninger i gaden...

Med i prisen (der i øvrigt var latterligt lav for 2 nætter, 3 pers.) var der en fin morgenmad:



Udover en kærkommen lejlighed for at komme væk, var der også sjove indkøbsoplevelser - som her, da vi besøgte det lokale supermarked....


Tyskerne er vilde med budding i alle afskygninger. Og nu er det bevist. I hvad der i Danmark ville være fyldt med øvrige køle/frysevarer, havde de dedikeret en HEL kølemontre til det blævrende søde stads kaldet budding. Fy for pyffer - men underholdende var det nu altså... Kulturchok skal man ikke lede så længe efter, der er masser små 400 km syd for København :p


Og mere her. Tror I børnene siger "Juhu! Stift saftevand!!!" når det bliver fredag og de skal have slik?? Jeg tror jeg har mødt det første "slik" uden mælk som jeg ikke har lyst til. Som i OVERHOVEDET. Hvis ikke du er ude efter slag, så fjern det der - pronto!!

Den første aften spiste vi de medbragte madpakker - og den næste aften var vi ovre på det lokale pizzaria. Min søster tog en pizza med kødsovs og æg. Men måtte sande at tyskerne ikke helt forstår konceptet på samme måde som i Danmark, nu hvor æggeskiverne lå OVENPÅ pizzaen i stedet for at være smeltet ned i det øvrige fyld... Ak ja. Jeg holdt mig klogeligt til en salat med tun, der ikke viste sig at byde på nogen overraskelser - og dog. Det bekræftede ihvertfald tesen om, at i Tyskland får man solide portioner! Prøv at se det her "kuvertbrød"... Jeg har lagt plastikgaflen ovenpå i servietten for at illustrere størrelsen på diskosen!

Diameter: 20 cm. Højde: 7 cm!


Weekenden var afsat til shopping og det var jeg helt med på. En skam min pengepung ikke helt var enig, for kun få dage før afrejsen havde jeg haft fornøjelsen af en tur til tanddoktoren, der var så venlig at flå mig for 6000 kroner. (Puha, godt der kun er en enkelt tand tilbage med dårlig fyldning...)
Man er altid så dejlig "let" efter sådan en tur. Eller, ens pung er ihvertfald.
Alligevel lykkedes det mig at nå kvalmestadiet - efter 15 timers shopping på kun 2 dage. Der går noget tid før jeg skal i butikker igen, det er helt sikkert!

En løbetrøje fra det her lidt spøjse/skæve sted blev det dog også til, og stedet var hele formålet med turen: Et mærkevare-outlet i Neumünster. Et skægt sted, hvis du spørger mig. Bygget i "tegneserie"-stil - men tag endelig ikke fejl af ordet "outlet". Selvom det er billigt, skal du stadig betale 8000 euro for en jakke i BOSS-butikken...



Jeg var lige ved at forelske mig i et par sygt fede støvler i Malboro-butikken, men fandt heldigvis min hjerne under skobænken. Pyha! Et kort øjeblik var jeg bange for at jeg havde tabt den.
Det skal siges, at tyskerne ikke gør noget halvt... Alt andet ville være for useriøst. Men dankortet blev indenbords og blev kun luftet i Nike Factory Outlet. Min løbetøjsgardarobe havde trængt til nyheder i en del tid.

Speaking of which. Hottie Von Dottie er blevet totalt løbefreak. Hveranden dag spurter jeg - ikke rundt om søerne - men omkring den samme boligblok i Tølløse... Rundt og rundt, i halve timer, så folk må tro jeg er gal eller har fået en pind på hovedet med en snor og lakridsstang for enden. Og til dem vil jeg bare sige: Hvorfor være normal, når man er glad som gal?!

De næste par uger får I et par billedreportager mere fra Syden...