Søndags-deller på italiensk

Så blev det søndag og i dagens anledning var der frikadeller på menuen.
Det blev en blanding af de ting jeg havde på madplanen og så lidt jokere i form af ovnsveller og fyldte, grønne oliven.

Årh mand altså, jeg er simpelthen så glad for mit Nikon D3100. Det tager simpelthen svinsk gode billeder - og det bliver fantastiske farver, lys og billedkvalitet. Der ER altså forskel på, om billedbrikken er komprimeret som i et kompakt kamera, eller om der er mere plads i et større kamerahus. Det er det bedste gadget jeg har givet mig selv, siden min Amazon Kindle :-)

De røde dimser ved siden af pommes frites'ne er pandegrillede tomater med fyldte oliven.
Et glas stod og gloede på mig i køleskabet, og i stedet for at smide det ud og få dårlig spild-af-mad samvittighed, besluttede jeg at fyre dem af sammen med tomaterne, der blev hældt på panden efter dellerne havde stegt færdig.

Som en bonus fandt kæresten således ud af, at oliven faktisk er en helt ok spise. Han havde aldrig rigtigt spist oliven, da vi ikke just får så meget af det herhjemme - men i denne kontekst syntes han de var helt rigtige. Yay! Selv må jeg også indrømme, at de store, grønne tingester var ret gode på en varm pande med røde, bløde tomater og et stænk basilikum og brun stegeskorpe :P


En lille note:
Jeg har fjernet Disqus-kommentarsystemet, og bruger nu Bloggers eget system. Så nu kan du bare logge ind med din egen blogger-ID og så er alle jo glade ;-)

Det italienske supermarked...

Igår, da min hjerne skreg på underholdning og jeg havde by-relateret, galopperende cabinfever, besluttede den anden halvdel og jeg at sætte os ud i dytten og bevæge os sydpå. 

Der skulle bare ske ET ELLER ANDET, for jeg var ved at blive sindssyg af at se på det samme og det samme og det samme... 

Godt så - vi tog en lørdagstur ned til Bilka i Hundige, der for ganske nylig blev lavet helt om, hvorfor HundigeCenteret nu er omdøbt til Waves. 

Overrasket blev jeg dog, da jeg så et italiensk supermarked, der er opkaldt efter den berømte pastaskrue!

Pasta Riscossa - nogle brede spaghettier, der har krøllekant. De kunne også fås som bredere lasagneplader.

Da jeg elsker alt mærkeligt, hev jeg straks manden derind, om ikke andet kunne man hapse noget lækker italiensk olivenolie eller nowet. Og det manglede vi faktisk anyway, så to fluer med et smæk, mens manden rystede på hovedet af mine Sherlock Holmes'ke udforskning af butikken.

Jeg ville næsten ønske jeg havde haft mit kamera med, men jeg regnede sgu ikke lige med, at jeg ville støde på sådan en interessant butik den dag. Men de havde både delikatesser, vin, olie, pesto, kaffe (espressoblandinger), pasta (naturligvis!), is samt alskens italienske kager. Lige noget for min italiensk-smittede veninde, tror jeg... 

Udover supermarkedet har butikken også café og delikatesse, så man kan fx købe frisk pasta, tiramisu og alle mulige lækre røgvarer med hjem. Det må altså prøves en dag, men igår nøjedes vi dog med at snuse rundt og blive lækkersultne. Men her var dog hvad jeg fik med hjem:

Hele familiebilledet - Pasta Riscossa, fusili-ish 3-farvede skruer lavet i bronzeforme (=høj kvalitet pasta) og en økologisk olivenolie (500 ml.)

Der var smagsprøve på olivenfætteren dernede, og umiddelbart virkede den mere "grøn" end de fuldfede gyldne. Tror den er rigtig god til salat med denne grønne og delikate smag, der både er mild og aromatisk på samme tid og dog en anelse skarp. Jeg kunne godt have tænkt mig en lidt mere "rund" og "moden" olivenolie, men det er sgu svært, når man står der og glor på række efter række af olier. Og der var åbenbart et lidt sparsomt personale...

Men olien kostede 65 kroner for en halv liter. Det var ikke den billigste - men absolut heller ikke den dyreste. Og så skal det lige tilføjes, at de har trøffelolie dernede i 200 ml.-flasker. De er ikke billige - men de så gode ud!

Alt i alt kom jeg af med 120 kroner for de 3 ting, så man skal nok lige sikre sig, at saldoen på dankortet er til den positive side, før man besøger stedet...

Men en positiv overraskelse - det var det nu altså. Og så kan jeg ikke forlange mere!

PS: Hvad spiser man egentlig til sådan noget pasta, der er båndformet og krøllet i kanten????

Ærtesuppe med rejespyd

Indimellem al den snak om branding, identitet og værdier og missioner så kan det være meget rart med en lille snack til snakken...

Idag havde vi ikke lige nået at hapse noget fra fryseren - og så står man der, fredag aften kl. 17:00 og orker sgu ikke rigtigt at rende i byen. Jeg havde en pose vannamei-rejer i fryseren, som jeg egentlig havde planlagt skulle i en gryde med noget forårsløg, karry og kokosmælk til en risret - men det kunne jeg godt høre på manden, at han IKKE overhovedet synes var en smart ide.

Nå, så var gode rejer rådne og jeg måtte i tænkeboks. I fryseren fandt jeg en hel pose ærter og da vi for nylig havde fået serveret ærtesuppe med hvidløgsrejespyd, klunsede jeg ideen - sans grillede kammuslinger og diverse grøntsagspuréer dog.
Men suppen beholdt jeg og fyldte en gryde, mens rejerne tøede op i en marinade af hvidløg, chili og citronsaft. Mens suppen simrede, stegte jeg rejer og kreerede noget hvidløgs-persillesmør.

Jeg tror nok gemalen syntes det var en fair deal at han smuttede i Føtex efter flutes...

Men til andre, der gerne vil lave ærtesuppe, så skal du bruge MINIMUM en pose ærter pr. person. (Der bliver jo ikke en pind ud af sådan en pose???!!!!).
Jeg hældte dog posen med ærterne i, hældte vand på til det nåede op til ærternes overflade og tøffede en hønsebuiollonterning ned til dem. Så kogte de i 5 minutters tid og herefter fik de med blenderstaven.

Så' der sgu suppe!

(og det smager faktisk rigtig godt... spørg mig lige, om jeg var overrasket...)

Har du et blog brand???

Dette indlæg har jeg længe villet skrive, men har ikke rigtigt vidst, hvordan jeg skulle vinkle det.Sagen er, at jeg som marketing- og kommunikationsuddannet ad flere omgange har tænkt over mig selv og min blog. Jeg mener... Jeg har et blogger-visitkort, har jeg ikke? Og jeg har et kaldenavn, der vist ikke er nogen andre på nettet, der har. Prøv bare at Google "Hottie Von Dottie" og du vil se løjer og langkål...
Selvfølgelig hedder jeg ikke "Hottie Von Dottie" i virkeligheden, og det har jeg tit tænkt på, om det gør en forskel for jer læsere, men indtil videre synes jeg det er så cool et navn, at jeg beholder det.

Nå, men til det der blog brand...
Jeg er kommet til at tænke på det, fordi jeg synes at mange små ting er med til at skabe ens identitet på nettet. Dit digitale aftryk kan afsløre rå mængder af data om dig, og i disse år har det aldrig været så vigtigt (også for mig som arbejdsløs) at ens digitale street cred ikke har ret mange brune stænk i glorien. Ministre er blevet fjernet fra deres taburet pga. udtalelser på Facebook. Derfor er det blevet interessant at se på, hvad ens blogbrand består af.

Et brand skal tænkes som en identitet for dig og din blog. Udvikling af brand ID fra virksomheds- og marketinglitteraturen består af mange forskellige ting, men de tre vigtigste af dem vil jeg liste her:

1: Mission/vision
2: Værdier
3: Unikke kompetencer/egenskaber

Alle tre udgør faktorerne de vigtigste elementer i et brand. Det er på passionen, følelserne og missionen vi adskiller os fra alle de andre konkurrenter på markedet - ihvertfald efter min mening. Og ens kommunikation - dvs. dine blogposts skal afspejle ovenstående. For hvad er det vi som nye læsere på blogs gør? Vi spørger os selv, hvorfor vi skal læse denne blog. Hvis ikke der er en stærk profil på bloggen og indhold, der passer til/matcher - så vil vi spørge os selv, om emnet er så tilpas afspejlet på bloggen, at vi gider læse den. Hvis den er mere "fad" i det - altså bleg og man ikke rigtigt lige kan se temaet for bloggen, så er man - ihvertfald jeg - hurtigt videre. Medmindre det er et helt obskurt emne, der alligevel prikker til min interesse.

Profiler dig - allerede i starten!
Dine læsere skal vide præcis hvad de går ind til allerede fra overskrifterne. Det betyder, at præsentationsteksten og overskrifterne er vigtige. Din profiltekst på bloggen skal være noget af det allerførste de ser, så de hurtigt kan finde ud af, hvad din MISSION er. Hvad vil du med din blog? Hvad er formålet? Hvor skal du hen? (Vision/mission).
Lad mig tage mig selv: Min egen tekst skriver med det samme, at det her er en blog af en mælkeallergiker og handler om mælkeallergisk mad. Dette er også godt hjulpet på vej af bloggens beskrivelse øverst:

Blog om livet som mælkeallergiker - fra køledisk til køleskab.

Godt så. Så er det slået fast. Men hvad vil du med bloggen? Hvad er dit mål?
Her - prøver jeg ihvertfald - at skrive min mission og værdier i introteksten:


Kan man leve og spise godt uden at være asketisk som mælkeallergiker? Selvfølgelig kan man det! Læs med og bliv klogere...

Ergo, vi har hermed forstået, at denne blog sandsynligvis handler om noget med opskrifter til mælkeallergiker - og måske endda tips og videndeling om livet som mælkeallergiker.
Lige præcis HER skulle det være klart, at jeg gerne skulle have formidlet de tre ting:

• Mission/vision (=jeg skriver om livet som mælkeallergiker og vil dele min viden med dig), 
• Værdier (= Man behøver ikke være asketisk for at leve med mælkeallergi - det går faktisk helt fint) 
• ...og unikke kompetencer/egenskaber.

Da der ikke er ret mange (mad)blogs om livet som mælkeallergiker har jeg allerede her etableret nogle relativt unikke kompetencer og egenskaber for min blog, nemlig mælkeallergien.
Her kommer vi så til det næste - nemlig formidlingen - aka blogposts. Her skulle jeg gerne kunne formidle bloggens formål hver gang - eller den skulle nogenlunde være til at spotte direkte eller inddirekte.
Bare fordi jeg ikke skriver om mælkeallergi i hver post, skal læseren kunne se, at det netop ikke betyder, at man skal være asketisk som mælkeallergiker. Men hvad jeg ikke ved, er, om læseren kan læse det...? Med med kommentarer kan man jo se, om man rammer et publikum og hvad de synes om indholdet.
Fx er der jo også lidt håndarbejde og andre interesser på min blog (HVEM sagde lakrids?! HVEM!!!)

Udvikling af brand ID er sjovt - hvis man kan få det til at fungere eller har lyst til at lege med det.
Når man har alt det ovenstående på plads, så er der alt det tekniske pjat - såsom META tags i bloggens html-kode, så Google finder de rigtige søgeord og ranker din blog højt osv osv - men det må blive næste gang eller næste gang igen. Lige nu håber jeg at min post har sat dine små grå i sving - du må også gerne fortælle mig, hvis der er ting min blog mangler for rigtigt at slippe min brand ID løs...

Jeg tror alle bevidst eller ubevidst ved, hvad de vil med deres blog og hvad de repræsenterer - men er du bevidst om det og kunne du gøre mere for det, tror du?

PS: Jeg er klar over, at det også er det grafiske, der adskiller dig, altså dit blogdesign mv. - men da det også er en lidt større omgang, tror jeg, at jeg vil gå lidt mere i dybden med det en anden gang :-)

En god steg fra bondegaarden.dk

I går havde vi et par venner på besøg til et eksperiment.
Min mor havde foræret mig et nyt stegetermometer i julegave og det skulle gå ud over kærestens bedsteven + påhæng og en munter aften havde vi helt bestemt - ikke mindst fordi den bedre halvdel havde fået en mindre hjerneblødning og købt et helt nyt Buzz-sæt.

Hvis ikke du ved, hvad Buzz er, så er det et interaktivt Playstation quizz-program, hvor det kort fortalt gælder om at svare hurtigst med det rigtige svar - og helst før de andre du battler mod. Vi prøvede "90'er pakken - inkl. musik" og det var ganske fornøjeligt - ikke mindst fordi nogle af os (vi nævner ingen navne!) kom til at trykke på nogle sindssyge kategorier og derfor blev vi både klogere på heavy rock og blues-navne.......

Nå.
Til maden havde jeg taget en af de store stege op, som vi længe har haft liggende fra den gode farmer ude fra bondegaarden.dk - en tyndsteg af de store, på ca. 2 kilo!
Mand er du mør - det var en ordentlig satan:

Det var en superflot og mør-ish steg med en flot fedt-marmorering fra Hereford-generne:

Et flot stykke kød... !

Jeg har aldrig prøvet at bruge et stegetermometer til at stege sådan et stort stykke kød før, så jeg var MEGET spændt på resultatet. Efter lidt konsultation med mooaar, der er mere ekspert end mig - endte jeg med at stille temperaturen på 57 grader. Så ville den ihvertfald være rød-rosa.

Jeg havde også besluttet at stege den ved meget lav temperatur - omkring 150 grader, da kødet ved lav temperatur skulle blive mere saftigt og lækkert. Jeg gjorde derfor følgende:

I bradepanden placerede jeg stegen, ridsede fedtet og gned det med salt
Stak termometeret ind, satte det på 57 grader (det skal ind og nå hen til det stykke af stegen, der er tykkest)
Jeg tændte ovnen på 250 grader og satte svine- øh, koen - ind midt i ovnen.
Efter 15 minutters bruning skruede jeg ned til 150 grader (almindelig ovn) og så var det ellers bare at vente.

Den blev helt fantastisk - og helt perfekt. Jeg steger aldrig uden termometer igen!

Tilbehøret til stegen var bl.a. glaserede rødbeder i honning, lidt smør, lidt salt, æbleeddike og jordbærsaft fra dessertens jordbær. Hertil grøn bladsalat med mangostykker, jordbær og honningristede nødder + honning/dijon-dressing.

Glaserede hasselnødder i honning, salt og lidt smør... uhm!

Glaserede rødbeder in progress...

Vi havde egentlig planer om at lave kartoffelfrikadeller - men måtte droppe det pga. tidspres og generel overflod af mad...

Fra venstre mod højre: Bøf, champignonsauce, flute, glaserede rødbeder, salat = GUF i min mave!

Konklusion på hovedret og tyndsteg:
Selvom det havde fået lige lidt for meget - så smagte kødet helt forrygende. Bondegaarden.dk har altså noget totalt-i-orden kød. Også i de store stege. Det var en rigtig positiv oplevelse.
Næste gang (når der lige bliver sådan en) - vil jeg nok lade temperaturen komme et par grader ned, thi kødets temperatur også øges med 2-3 grader, når det hviler i en 20 minutters tid efter turen i ovnen. Det er bl.a. derfor du ikke må dække det til, når det kommer ud - så risikerer du en totalt grå/gennemstegt steg. Alternativt sættes temperaturen lavere og så kan du stege det under folien mens det hviler...

Desserten?
Tja... Sommerens jordbær og rabarber er vel ikke det værste til en lækker omgang Hansens Vaniljeis?

Fra et nyligt besøg i Mad&Vin i Magasin havde jeg gaflet mig en lækker-lækker fed Tahiti-vaniljestang fra Mill&Mortar, efter Sifs anbefalinger... Så det var virkelig kræs!
Til bærrene tilsatte jeg ca. 2 dl. rørsukker og så stang+korn fra vaniljen.
De honningristede nødder blev genbrugt (der var jo nok af dem...)

...Også her til morgen ovenpå yoghurten - tilsat honningristede nødder:

Og det bedste?

Der er masser af rester til idag!!!
...Og et par dage mere...

Stop spild af laks!

Det er forfærdeligt med al den spild af laks nu om dage!
Hvor mange laks ender ikke i forbrugernes maver istedet for ude i havet?
Nej du, det går ikke. Vi må gøre noget.
Derfor stiller jeg op til Stop Spild af Laks. Jeg gætter på, at alle fiskeriforeninger hujer og skråler af glæde...

NÅ.
Men efter fredagens laksemad-orgie havde vi stadig noget fiskefjol tilbage, som vi besluttede at bruge i en lakse-carpaccio af den røgede flynder.

Uhyggeligt nam nam. Det var sådan vi skulle have spist den om fredagen også.
Til laksen blandede jeg 1 del honning med 1 del sennep og tilførte en passende mængde neutral olie, så der kom den der følelse af "dressing" over sagerne. Tilføj til dét noget salt og peber og en lille-bitte-bitte sjat æbleeddike og du er klar til at grovæde noget af det allerbedste fisk man kan få.

Det var virkelig superlækkert, også sammen med salatbladende, der bare smagte helt fantastisk med dressing. Faktisk var det så godt, at jeg ikke fik brugt den vedhæftede citron...

Lille laks og citron... -Nej, smut citron, du er ikke spændende...

Efter laksen smovsede vi i en tapasanretning med 3 forskellige slags pølser/serrano og det var altså også guf! Jeg havde også købt et stykke pate og sammen med et godt stegt ovnflute var det en himmerigsmundfuld!

Især sammen med en god flaske histaminfattig hvidvin, der ikke gav ondt i hverken mave eller hoved:

You like da meat??? I did too... Oh, sure I did.

Det hele var fantastisk lækkert og jeg skyllede det ned med en omgang mælkefri creme brulée fra samme dag:

Ja, det er genbrug - men er så stolt af mig selv, så det er vel i orden... *G*

Mælkefri creme brulée til mælkeallergikere...

Det ligner ret godt, ikke? ;-)

Ok, der gik lige SEO i den.
MEN, det er der en grund til. Hvordan tror I man finder opskriften på en mælkefri creme brulée på Google?
Det viste sig at være sværere end jeg troede.
Men det lykkedes - og jeg blev inspireret af både James Price og Urtekram i processen.

Fra James Price fik jeg ideen til at bruge kokosmælk. Den lidt tykkere konsistens måtte være god at benytte sig af, tænkte jeg, og langede en dåse ned i kurven. Hertil føjede jeg 2 bourbon vaniljestænger (wow, de var endda friske!) og en brik med soja(mad)fløde. Det havde de brugt til Urtekram's opskrift.
Sammen med en pose rørsukker og nogle øko-æg, var familieportrættet næsten komplet.

Igår legede jeg så med sagerne... Og lad mig nu bare sige, at selvom det her indkøb var i småtingsafdelingen, så blev jeg klar over, hvorfor pokker det er så dyrt at lege med forskning. For jeg måtte kassere den første portion, da den blev for tynd.
Den første portion endte med at se rigtig nok ud, men var helt flydende:

Selvom den har været i ovnen, var den stadig flydende...

Men lad os starte med begyndelsen...


Sådan laver du mælkefri creme brulée
Første portion var en James Price'sk version, hvor den ene æggeblomme blev skiftet ud med et helt æg, der blev pisket med en blanding af flormelis og sukker (halvdelen af mængden fra James Prices opskrift) og kornene fra den ene vaniljestang:

Samtidig varmede jeg i en gryde 200 ml. kokosmælk og ½-1 dl. sojafløde. Heri tilsatte jeg noget citronskal og de udgravede vaniljestænger. Her begik jeg nok den første fejl: Nemlig at der var for meget væde i forhold til æggemassen...

Da massen begyndte at ryge lidt, hældte jeg den i æggesnapsen.

Her gjorde jeg anden fejl: Jeg tror massen var for varm. Den skulle var lun, men ikke rygende. Fandt jeg på den bitreste vis ud af, da massen overhovedet ikke var fast, da den kom ud af ovnen... Men jeg anede jo ikke en meter, så blåøjet og naiv satte jeg skidtet i vandbad i ovnen og gav dem 35 minutter ved 140 grader.

Imens udnyttede jeg ingredienserne til 2. forsøg: Her nedsatte jeg mængden af kokosmælk og sojafløde i forhold til Urtekrams opskrift. Denne gang kogte jeg også vaniljekornene med i væsken - og jeg brugte kun æggeblommer og ikke noget helt æg i æggemassen.

Da 1. portion kom ud og stadig var flydende, fik jeg godt nok dybe rynker i panden. Men nå, vo intet vover, intet vinder, så jeg gik stædigt igang - og fik nu 2 portioner brulée ud af massen:

Da de kom ud, så de ganske anderledes ud end første portion. Den lille ramakin er dekorativ, men jeg omhældte den til en lavere beholder før jeg satte den i ovnen.

Denne gang var resultatet et helt andet - massen var fast og stiv i det som den skal være. Eller ihvertfald stiv-ish.

Nr. 2 skål endte med at kokse lidt - for da jeg ville hælde vandet ud af bradepanden, så skålene blev lidt nemmere at tage op... hvad skete der så? Jeg fandt ud af, at det var en sindssyg dårlig ide, da der pludselig var vand i hele møget!

Jeg TROR dog jeg reddede den. Prøvede at få så meget vand ud som muligt af den - jeg håber det lykkedes. Om ikke andet, så skal jeg nok spise den! Med alt det besvær jeg havde med at lave den... :P

Og så var det bare at finde gasbrænderen frem, drysse sukker på - og vupti, så var der creme brulée.

Konklusion:
Konsistensen var noget mere løs og grynet i det - det er nok klart, set i lyset af ingredienserne. Men overordnet set smagte det en del af fugl og jeg kunne godt finde på at lave den igen.


Til en mælkefri creme brulée brugte jeg:

1½ dl. sojafløde
1½ dl. kokosmælk (af den fede slags)
Skrællen af en usprøjtet citron (opvarmes med mælkeprodukterne)
1 vaniljestang + korn
Varm alle delene op sammen i en gryde og lad det småkoge nogle minutter, mens der kommer små skyer op af gryden... Den må aldrig koge på!

3 æggeblommer
40-50 gram flormelis
Piskes til en æggesnaps


Mælkemasse varmes op, æggesnaps piskes. Lad væsken køle lidt af, før den - lun - hældes i æggemassen, mens der piskes godt. Hæld massen i små, lave forme og sæt den i en bradepande, der fyldes med vand, så det når op til massens højde i skålene. (derfor du skal bruge de små, lave forme)
Bages ved 140 grader i 30-35 minutter, så massen bliver stiv og sætter sig.

Tag skålene ud af ovnen og - MEGET VIGTIGT - tag dem op af vandbadet, før du hælder vandet ud af bradepanden ;-)

Sæt dem på køl og sprøjt dem herefter med sukker, der bliver brændt sprødt med en gasbrænder eller under grillen i ovnen.


Bon appetit! Så kan en mælkeallergiker også få creme brulée :-D