24. juni 2015

Sommeren kom tidligt i år...


Ja, den er god nok.

Det ER min nye ansættelseskontrakt du der foran dine øjne beskuer!
Københavneren rendt pludselig ind i det perfekte job, og der var fandme ikke et øje tørt, skal det bare lige siges. Efter et helt år kom der endelig gang i sagerne!

Men før det lille, men vigtige, stykke papir landede under min kuglepen, er der noget af en historie at fortælle...

Det var slutningen af maj måned, og jeg sad og kedede mig jævnt ude på det praktiksted, hvor jeg allerede efter to uger var færdig med de fleste af de opgaver - også selvom jeg havde troet det ville tage en måneds tid. Så jeg begyndte at netværke, stærkt foranlediget af min awesome chef, der prøvede at sluse mig ind i resten af selskabets virksomheder. Det lykkedes mig derfor at få en samtale i stand med moderselskabets HR-folk i starten af juni. Så langt så godt - også selvom det måske kun var 1-2 dages arbejdsuge...

Kort efter dette tog jeg kontakt til et århusiansk it-firma, der lå i nogenlunde køreafstand fra min egen firkant og spurgte, om de havde brug for en talknuser til deres marketingafdeling. Og det havde de sørme! To timer efter det tilsendte CV havde jeg en(dnu) en samtale på hånden, dagen før ovennævnte med det andet firma. Og det syntes at passe perfekt, for denne virksomhed kunne heller ikke give mig noget på fuld tid. Men hey, 1+1 er 3, så det ville jo gå smukt op tænkte jeg.

Som om dette ikke var nok, havde jobcentrets konsulentenhed henvendt sig med TRE uafhængigt af hinanden åbne stillinger, som de gerne ville matche mig med - selvfølgelig med min velsignelse, for skindet til det store bjørnetæppe er jo ikke tørt før bjørnebøfferne ER grillet, vel? (hvis de da kan få tændt grillen i den undskyldning af et sommervejr vi har haft - så giver jeg fandme rødvinen, det siger jeg altså!)

NÅ.
Tilbage til historien. Den 11. juni dukkede jeg op hos føromtalte it-firma og fik et ret solidt "go" fra dem. Dagen efter tog jeg til moderselskab #1's samtale og her blev jeg så informeret om, at den ene medarbejder forlod jobbet og der derfor var der nu et fuldtidsjob åbent.

Øhhhh...
Ja, det sagde jeg så også. Men selvom det var fristende, blev det under samtalen mere og mere klart, hvad jeg ville og ikke ville. Alligevel er det RET "ballsy" at sige nej tak til en fuldtidsstilling, når man har været ledig i et år og to måneder. Men - jeg brændte alle broer og sagde nej. Samme dag sagde jeg JA FOR HELVEDE!!! til it-firmaet og kunne mærke, hvordan hele mavetøjet var enig i dén beslutning. For det skal man være. Maven altså. Og jeg. Det kan ikke gå ellers, det ender bare galt. Og så måtte de resterende timer fyldes ud på anden måde.

Godt så. Som sagt så gjort.
Men da jeg mødte op til den sidste samtale, hvor kontrakten skulle underskrives, og jeg var klar til at gå all in på deltid, blev jeg mødt af en nyhed, der fik mig til at falde ned fra loftet... De havde valgt at udvide stillingen til 37 timer!
Holy macarona/banana/mackarella/guldfisk... Jeg var helt paf.
"Sådan noget sker sgu da ikke bare lige af sig selv!" tænkte jeg fuldstændig himmelfalden, mens en anden del af mig trak champagnen frem og som en anden Formel 1 racerkører hældte den ud over mængden af små, jublende bananmænd i blå bukser.

Det tog et par timer at vænne sig til det faktum at jeg i løbet af ganske få dage - og med mange konkurrenter i spil - rent faktisk var kommet i mål med det projekt jeg havde sat mig for at fuldføre, efter at have hevet ankeret til Sjælland op og konverteret til Fastlandet.

Jeg indrømmer det blankt. Det er fannerme nærmest skrevet til Liberal Alliances reklamekampagner. Den slags SKER altså bare ikke for normale dødelige. Øh jo. Det gør den så. Det var lidt af en oplevelse, sådan temmelig surreal. Men den ER god nok. Og når jeg kniber mig selv i armen og tager min ansættelseskontrakt frem og kigger, så står mit navn altså på den stiplede linje. En del af mig tænker "alt det hårde slid i et helt år - og så vader jeg bare direkte ind fra gaden og finder det helt rigtige sted og stilling. What da FUCK???!!!" En anden del hopper op og ned i begejstring.

Sådan har jeg det stadig lidt, selvom følelsen langsomt er blevet erstattet af forventningens glæde, når jeg tænker på, hvad jeg kommer til at lave af nye og spændende opgaver. Man kan godt være heldig nogen gange. Jeg af alle føler mig som den heldigste person i hele verden. Hvis der er nogen på arbejde "upstairs", så håber jeg I har fået mit takkekort... anyone???



;-)

17. juni 2015

Hæklet blomsterpude

Her i huset står den på hækling-hækling-hækling- oooog så lige lidt mere hækling ... sådan lige for tiden ihvertfald. En række projekter bliver færdiggjort og krydset af på listen i øjeblikket, og som en vaskeægte Strukturella er jeg iført et saligt smil, mens jeg laver streger, krydser og flytter rundt på noterne i projektmappen over de sager, der i øjeblikket sendes over disken. Æh. Eller sofaen. Eller måske faktisk nærmere skærmen. Eller... noget. Find selv på flere??

Nå - teknikaliteter folkens! I dag skal det handle om min nyeste creaqion [indsæt krukket fransk accent] til de bløde gemakker. 
Sidste indlæg skrev jeg jo om en helvedes masse hækleprojekter, der var i fuld gang, og når vejret endnu en gang kun kan vise sig fra sin bedste side (ihvertfald så man ikke får dårlig samvittighed over at sidde indendøre og lege med garn og nåle) - så blev jeg i dag den glade ejer af nyt interiør med kant i dag. Nårh nej - den har faktisk ikke rigtigt nogen kanter. Men den er meget politisk korrekt!

Lad mig præsentere: Den hæklede blomsterpude!
Denne pude skal hverken vandes, plukkes eller have gødning (det ville jeg egentlig blive ret ked af) - men blot nydes, siddes på og fornøje øjet. Yessir!!! Vi er klar... 1,2,3... og så lige et lille hop.


Er faktisk lidt stolt, bare lidt. Det er første gang jeg har lavet sofapuder, hvilket den søsterlige forbindelse på Facebook da heller ikke var sen til at minde mig om - hun bestilte prompte en til sig selv. 

Den vakse læser vil måske allerede kunne se, hvad farveskiftene skal minde om, men for alle jer andre kan jeg afsløre, at det gerne skulle ligne noget a la en åkande... Men en lidt alternativ farvelade i vandet rundt om. Ahem. Ved ikke helt, hvor godt jeg slap fra dén ide. Jeg bilder mig selv ind, at jeg har lavet verdens eneste orange-lyserøde lotusblomst, og hey, de kan da være alle farver, right? 
...right? Nå. Men det skal ihvertfald ikke fratage mig lysten til at prøve mig frem endnu en gang. 

Bagsiden er somehow bedre. No wonder. Anden omgang er altid sjovere og bedre, for der kan man rette alle sine fejl fra første forsøg. Lidt ligesom børn. Eller - måske ikke. You decide?




Der skulle en del omgange til før den passede. Men heldigvis kan mønsteret fortsættes i en uendelighed, så længe man husker at tage ud med 15 masker pr. omgang (hvert kronblad fylder 5 masker).

Mønsteret jeg brugte kan som tidligere nævnt findes lige her og det var rimelig nemt at finde ud af, så snart jeg havde lavet de første 10 omgange. Så kørte det lissom uden dikkedarer - eller dromedarer. Kun kameler. Men det var vist Cirkus Dannebrog's - de havde besluttet sig for at campere ude på marken, et stenkast væk fra vinduet i weekenden.

Yo bro. #NoHomo

Dette er dog ikke en dromedar eller kamel. Det er såmænd blot Multe the Maine Coon Wannabe, der tager sig en lur ovenpå regnbuen... Nårh ja. Selvom man har fået kappet kuglerne, og i teorien er en "Neutrum", så kan man vel godt lide at lægge sit visitkort alle de steder man kan komme til det. (Læs: Kattehår!!!). 

To halvdele venter på at blive føjet sammen

Jeg fandt monteringspuden i Stof2000 til 70 kr. Easy-peasy-japanesey som de siger. Det var faktisk nemmere end jeg troede at fæstne de to sider sammen med almindelige fastmasker. I stedet for at hækle blot det ene lag, trak jeg nålen gennem begge lag og så havde den ged sgu fået glatte lår...



Må indrømme, at det er en helt særlig fornøjelse at kigge over i sofahjørnet og se noget JEG har lavet med mine egne små hænder i mit ansigts fodsved. Det er fedt. Faktisk mere cool end jeg havde troet. Århus Pride kom an - we're ready!!!


11. juni 2015

En helvedes masse hæklerier...



Så skal vi nørde lidt igen!
Efter kalenderen officielt rundede den 1. af årets sommermåneder, og vejret stadig var lige så gråt som onkel fasters hentehår, var jeg i alvorlig fare for at lave nedenstående finte:

Me: "June!!! My office. NOW!! - And don't be late!!! Oh wait - you already are..."

Men heldigvis er ingenting så skidt at det ikke er godt for et eller andet, så i stedet for at se længselsfuldt ud på min terasse  og længes efter sommer og sol, kunne jeg i stedet nyde det gode indendørs vejr. Eller noget. Hvem har da også lyst til at sidde med sol på kinderne og knibe øjnene sammen i 7 timer... Ikke mig. Nix. N-mm. Nope, nay, no damn way... Kun en lille smule...



Nå, men da solen var taget på sommerferie uden at informere resten af borgerne i Danmark, så trak jeg hæklenålen frem og gik i gang med det nyeste projekt, stærkt foranlediget af min kære hr. mands dejlige gaver - en tur ned til garnpusheren med hans dankort. Yipppie!!!!

Føler mig så priviligeret over en mand, der ved præcis hvordan han skal glæde mit lille hobby-hjerte... <3
Se godt på disse garnnøgler, my ladies. En barnenumses drøm! Og blødere end nonnernes øreflipper. Grønhøj bomuldsgarn er min nye afhængighed, og heldigvis løber lageret i Århus' hyggeligste garnbutik aldrig tørt. Eller, det håber jeg sgu ikke. For selvom nøglerne er på over 300 meter, har jeg allerede flere grumme planer om, hvad de skal bruges til.

Fx sådan en laber sag, der om 40 cm og en million-milliard omgange skal ende i sofaens hjørne!

"Nobody puts Baby in the corner"
Jo. Jeg gør. For det er her hun hører hjemme - til glad skue for dem der måtte komme forbi og sætte sig på hende! Ja, pudens liv er sgu ikke for de sarte. En flad fornemmelse, I know...



Opskriften har jeg fundet inde på Attic24's blog, en skøn englænder, der er lige så åndssvagt glad for at lave regnbuefarvede ting med hæklenål, som jeg selv er - og når den bette åkande engang er ca. 40 cm. i diameter kommer jeg den i en pude (når jeg altså liiige har hæklet bagsiden også!).
Det tager sikkert ikke ret lang tid...

Men skulle det ske, at jeg keder mig, kan jeg altid snuppe en tur på mit nye bestillingsarbejde - nemlig en ulden poncho, der skal være klar til de kølige overgange for en bekendt. Der skal ca. en kilometer garn til for at nå ned til den ønskede længde, så arbejdet skal begyndes tidligt. Well, med den sommer vi har haft indtil nu, kan det sgu godt være at den vil komme til nytte før efteråret rammer!

Det er første gang jeg har lavet et beklædningsstykke på bestilling, så det tog et par prøver og lidt fejl før jeg fandt det rigtige garn og fik lavet en fornuftig prototype...


Først faldt jeg pladask for Inca Wool's multifarvede sortiment, men opdagede hurtigt, at det alligevel blev lidt FOR bulky. Det svære i denne øvelse er at oversætte de engelske garnbetegnelser til danske længder/tykkelser. De opgør nemlig garntypen i vægt. Dem bitches...

Nå. På'en igen. I got a hunch, da jeg besøgte DROPS' garnbutik og spottede Big Delight. Such a delight når man finder det helt rigtige garn. For jeg opdagede jo hurtigt, at valgte man det forkerte garn og den forkerte størrelse nål, kom jeg enten til at stå med et styks overtøj på størrelse med et lagen - eller pakkede folk ind i et stramt pølseskind. Ingen af delene er specielt kønt eller praktisk - for let's face it, multifarvede spøgelser er bare ikke rigtigt i høj demand, vel??

Nå, efter lidt prototyping frem og tilbage, var jeg endelig tilfreds...:

Endelig prototype til venstre i grå, kasseret prototype i multifarvet 

Opskriften er ret nem, når først man liiige får dechifreret de engelske kommandoer... Så gik det faktisk helt fint. Nemmere bliver det ikke af, at USA og England har helt forskellige maske-typer. Hvad der er bananer hos den ene, er elpærer hos den anden og omvendt. Suk. Nå, men så er det godt man har et cheat sheet til at oversætte lortet til dansk. Og en stædighed ud over det praktiske begynderniveau.

Faktisk var det de her candyflosslyserøde nøgler, der startede hele cirkusset med Grønhøj bomuldsgarn. Det er virkelig en drøm at arbejde med, og så kunne man jo liiiige lave en ekstra Sophie. Indtil jeg ombestemte mig og tænkte "fandme nej om jeg vil se på sådan et monstrum i lyserød all over!" Så jeg stoppede, da den nåede pudebetræksstørrelse....



Hvordan har du udnyttet det lettere trælse sommervejr so far??

4. juni 2015

Hæklet sjal fra MyPicot

En eftermiddag havde jeg brug for lidt af lave og hvad bedre end at besøge en af Århus' mange garnbutikker for lidt inspiration?

Da det var midt i Drops-udsalgsperioden, kunne jeg fornøje mig med klækkelige rabatter på stort set alle typer garn. Og jeg faldt selvfølgelig pladask for et multifarvet uldnøgle med farveskift i lilla-grøn-og-gul.

FEDT mand! tænkte jeg. "Det her vil se imba sejt ud til en sort bluse!"
Og som sagt så gjort. Mønsteret fandt jeg her. Det er relativt nemt, men jeg skar antallet af stangmasker ned i hver "shell" - fra 9 til 7.






Til sjalet skal du bruge ca 5 nøgler Drops Delight i farve ___ . Jeg tilføjede en kant af stangmasker med picot'er imellem hver maske i mohairgarn.

Efter det hele var færdigt smed jeg det ned i en spand med uldmiddel - også kaldet Woolite. Hvis du gerne have et mere filtet / filtret look så bliver du dog slemt skuffet, for det er ikke lige noget der går sammen med Drops Delight. Til gengæld gør vasken garnet lidt blødere. Det er værd at bemærke at kanten først blev påhæklet EFTER vask...

Og resultatet... Ja, det var så populært at jeg nu har en bestilling med hjem fra Øen.  

Yir!! 

2. juni 2015

Fest på Karlebo Kro

Det er ikke så tit at ens mødrende ophav fylder rundt. Og endda vælger at offentliggøre det på sådan en traditionel vis med middag, sang og dans. Ok, scratch that, der var ingen sange og ingen dans, og middagen var egentlig en lækker frokost, men hyggeligt var det skam. 60 år er ingen alder, som de (gamle) siger, og det må man i høj grad erkende, for min mor har praktisk taget nærmest ingen rynker.

Så sidste weekend drog jeg en tur til Øen for at fejre den runde dag og gense La Famiglia efter næsten halvandet år. Alligevel utroligt at tænke på hvor hurtigt tiden flyver. Men der er måske også lidt tidsforskel fra Øen og til Fastlandet?

Den gamle kro renoveret og restaureret og har fået shinet lokalerne gevaldigt op - de er lyse og smukke på den der gammelt-hus-lavet-i-stand-med-gamle-effekter-og-lækker-patina style...

pink rhododendron

Karlebo Kro gårdhave


Smukt så det ud, pyntet med havens rhododendroner, som netop havde foldet sig ud i dagens anledning. Det var da pænt af dem synes jeg...

Rimmet laks - Karlebo Kro

Forretten var rimmet laks, garneret med pesto, olie, urter, æbler og fintsnittede jordskokker. Lækker, delikat og med en god hvidvin til. Mums!


I dagens anledning var der personale til maden - nyslagtet lam og perfekt, rosastegt kalvetyksteg-halløj... Hertil friske grønne asparges med pesto og hindbær. En skør kombi, som smagte virkelig godt! Nårh ja - og så lidt rodfrugter. Vi er jo i Danmark...


Til maden var der en lækker ripasso til at komplementere det lyse kød. Den sad lige i skabet! De saltbagte kartofler var et hit med rødvinssaucen... :-D


Ice ice baby... og rabarbertærte... med marengs. Yum!
Og makronstøv. Og friske jordbær. Jo, der var kælet for detaljerne på Karlebo Kro kan vi vist kun blive enige om.


Blomster og gaver var der nok af - nogle havde hugget 60 styks af slagsen hos en blomsterhandler.
Yessir. De vejede en halv arm kan jeg afsløre.

Det var rart at få catchet op på familien, og mærkeligt at tænke på, hvor meget der er sket i løbet af blot et halvt år. Det er lidt af en omvæltning, og oveni fik jeg skam også luftet min nyeste creation:


Et lækkert sjal i ren uld, som jeg fortæller om i næste uge... Stay hooked!




31. maj 2015

Jeg vil male mig en bog...

Smuk og salig som et fjog
Bli'r jeg af at sætte farver
På mig selv og lilla larver
Man-da-las og blomsterkurve
Putte vand på dumme spurve
Tæl til ti og lad det tørre
Jeg vil male mig en bog... 

Fik jeg sagt, at jeg tidligere har skrevet sange til fester???

Igennem årene er det blevet til en del forskellige motiver, og helt vildt var det jo for nylig, da jeg købte mig et sæt virkelig gode farveblyanter til flere hundrede kroner, der også kunne bruges til vand...

Koh-I-Noor 72 colored pencils "Mondeluz"
Koh-I-Noor er et rigtig godt entry-level mærke i akvaral-genren. Der er virkelig meget farve i stifterne.
Jep. 72 styk blev det til. Jeg er senere hen (selvfølgelig) blevet smaskforelsket i den helt store kasse med 120 styk fra både Faber Castell eller Caran D'ache... Til kun et par kilo penge. Dem gemmer jeg til en særlig lejlighed.

De bliver helt sikkert brugt flittigt... Gennem årene har jeg været igennem et par æsker af b´åde billige og dyrere størrelser...


Det her er nogle af de første/tidligste af slagsen i voksen lege-land... De er alle sammen fra 2010-2011. 

Så gik der lidt tid og jeg tog en pause fra alt maleriet. Men jeg skal love for, at der kom gang i den igen, da jeg købte Secret Garden i Panduro Hobby! 
Og for at det ikke skal være løgn, skrev DR's kulturafdeling for nylig om, hvordan malebøger var blevet det nye sort i mindfullness-verdnen. En artikel jeg faktisk blev kontaktet om af en DR-journalist, der havde fundet mine malede billeder på bloggen. Den mail opdagede jeg så halvanden måned senere. *facepalm*

Kunne I lige se Hottie Von Dottie blive interviewet til DR? Jo tak, det kunne da have været meget fedt! Men så kan man sgu lære at læse sine mails i postkasserne. Ahem. 
Nå, men billederne kan ingen da tage fra en...

Køb den her

Detailed Designs and beautiful patterns
Fra "Detailed Designs & beautiful patterns"

Køb den her.

Fra "Decorative Designs"

Fra "Decorative Designs"


Johanna Basford Secret Garden
The Secret Garden... der startede hele bølgen af malebøger, der skyller ind over Danmark nu :-P


Køb den her

Fabolous Flowers coloring book
Fra "Fabolous Flowers"





Den sidste i rækken... en mandala malebog på speed. Til spidsede blyanter og skarpe hjerner - og meget stressede mennesker! Det er vitterligt utroligt, hvordan hele kroppen falder sammen, når den skal male inden for stregerne. [Indsæt tunge stukket koncentreret ud i den ene side af mundvigen] ...

Fra "Just add color - 120 mandalas". Køb den her

De små sorte streger er lige så tynde som tippen af en blyant. Så kan du selv begynde at regne ud, hvor mange timer det tager at udfylde et A4-ark med sådan en satan på... ;-)

Yeah. 

I've been busy lately. Now you know why ;-)

The Devil wears Prada and eats key lemon pie..

For nylig hørte jeg fra en pålidelig kilde, at en af mine foretrukne spisesteder i Århus, nemlig Memphis Roadhouse, netop havde skiftet menukort. Yay, tænkte jeg, det må jeg prø-... Ok, hold your horses lassie and take a break.
Memphis Roadhouse er et skønt sted og jeg elsker at komme der, dels pga. betjeningen, der er virkelig god og dels for det lidt anderledes menukort. Men på det tidspunkt havde jeg fået vel rigeligt af stedet, og derfor blev det nødt til at vente til en særlig anledning.

Denne anledning kom igår, da kæresten og jeg fejrede månedsdag efter en lang arbejdslørdag var overstået. Og ganske rigtigt - et par nyheder var der da blevet plads til blandt hovedretter og diverse ting, som vi skal se længere nede...

Lam med mynte - Memphis Roadhouse - Århus

Som hovedret bestilte jeg deres "Voodoo Lamb" - et nyrøget stykke lammesteg, skåret i skiver, drysset med mynte og den LÆKRESTE chutney af ... ja. Det kunne jeg sgu ikke rigtigt hive ud af tjeneren dernede. Men det kunne godt være græskar. Det var helt fænomenalt godt - sødt og mintagtigt, der komplementerede det røgede lammekød rigtig godt.

Som tilbehør havde jeg valgt husets kartoffelsalat og dét var jeg bestemt ikke ked af! Der var en lækker vinaigrette-dressing hældt over de nye kartofler, der også havde fået besøg af fintsnittet rødløg, hakkede grønne og sorte oliven, nogle hvide stykker... var det æg eller mozerella? Jeg tror det var det første. Det var en lækkerbisken, der ledte tankerne hen på de store ranch-farme i Amerika, hvor der er marker så langt øjet rækker hele vejen rundt, og hvor solen går ned over et simpelt, men veltillavet hjemmelavet måltid på patioen, med alle cowboys'ne, der har leget med køer og heste en hel dag. Med andre ord: Du er nødt til at prøve den, hvis du kommer forbi stedet...

Kartoffelsalat - Memphis Roadhouse - Århus

Som standard tilbehør var der en lille pickled salat af gulerødder og noget gult ... kunne det mon være græskar igen?? Er ikke helt sikker, men det smagte herligt. Dog vil jeg sige, at det var en lidt sjov kombo til det søde-spicy lam...

Ranch Style Kartoffelsalat - Restaurant Memphis Roadhouse - Århus
Er det bare mig eller står der ranch style kartoffelsalat på den der???

Da lammet var fortæret og kartoflerne ditto - kæresten kæmpede sig igennem burger & fries selv... Var der plads og lyst til mere nede sydpå... Så jeg bestilte det nyeste skud på stammen: Key lemon pie til dessert. Og lad mig bare sige, at himlene sang og fuglene skreg og det hele kunne have styrtet ned om ørerne på mig, uden at jeg ville have opdaget det - så godt smagte den.
Hvis Djævlen går i Prada, så spiser han helt sikkert Key Lemon Pie til dessert!

Key Lemon Pie har en sød kiksebund og fyld af "custard" - dvs. en amerikansk udgave af kagecreme, som er en mere fast udgave end den danske, ihvertfald i denne opskrift. Den var tilsat en 100% PERFEKT mængde citron og lime og havde fået lov til at blive kold i køleren før den blev toppet mmed flødeskum, der ovenikøbet havde fået tilsat en generøs mængde vaniljekorn.
Drysset med de fineste små stykker revet limeskal kunne jeg ikke ønske mig mere - udover det lag af karamelsauce den lå i.

Er du klar?

Ta-da!!!

Key Lemon Pie - Memphis Roadhouse - Århus

Et lille stykke af Paradis. Eller Helvede. Jeg er ikke sikker. Måske begge dele.
Men nu ved jeg, hvordan det føles at få en kagegasme. Eller - "cakegasm" som jeg sagde til tjeneren. Det her er seriøst en af de allerbedste kager jeg har smagt på 10 år. No shit.
Lemon-smagen i cremen gør, at man aldrig bliver træt af det tunge og søde og flødeskummet på toppen indhyller det hele i fløjlsblød "yumminess".

Det er stadig fuldstændig fantastisk og utroligt på samme tid, at jeg kan spise den slags ting og ikke længere skal være bange for mælk. Men som jeg har vidst i lang tid, handlede det aldrig om mælken - det handlede i virkeligheden om at jeg var sammen med den forkerte person i alle de 8 år jeg havde mælkeallergi. Utroligt ikke? Det var i virkeligheden ikke mælken, der var problemet eller årsagen til allergien. Det var personen jeg boede sammen med og de ting vedkommende gjorde ved mig, der gav angst. Og når man ikke flytter væk, så har kroppen ingen andre muligheder end lave unoder...

Men hvor er det dog fantastisk at komme ud på den anden side af det hele og føle sig i live igen - OG kunne spise mælk, som jeg ikke har kunnet i 10 år. Halleluja baby!!! Og tilmed gøre det med den bedste kæreste evah! :-D

Og så lige for at toppe det hele... Vinallergien er jo også væk. Så hvad tror I mor her gjorde for et par dage siden?


Nemlig, bitches. Jeg har fundet en ny type yndlingsvin... rosé. Og damn me, om regnvejr skal få mig til at gå ned på vin. Imorgen siger kalenderen officielt "sommer" - og til sommermaden hører sig sgu en god rosévin.

Basta. Fuck you, regnvejrssommer. Jeg giver dig baghjul - at du ved det!!

By the way... hvis du skulle få lyst til at blive opdateret uden at flytte socialt medie, så har jeg lavet en ny Facebook-side til bloggen. Den anden er stadig aktiv, men krævede et andet login- og det er pææænt træls, når du bruger både smartphonies og deslige. Så - over til Facebok du gå og tjekke HomeMadeHeaven ud derpå!

25. maj 2015

Restaurant BETA i retroinspireret mikroovns-dressur

Dessert - Restaurant Beta Århus
Hvad helvede er det for noget??? Jo jo, læs hele indlægget og du skal se løjer!
I løbet af 1990'erne var den kulinariske scene præget (eller plaget?) af en helt særlig kulinarisk cabarét, som sammen med sjovmandsskjorter, Dr. Martens støvler og Nirvana, indtog en helt særlig plads i (mad)mediebilledet: Nemlig mikroovnen.

[Indsæt selv videoklip af Claus Meyer, Henrik Boserup eller andre på dette tidspunkt semi-kendte tv-kokke i køkkenet med et hvidt, firkantet monstrum]

I dette gastronomiske vidundergadget kunne der laves alt fra nybagte rumpenisser til den travle mors morgengrød, og the microwagon er stadig en vigtig del af familien: Når den ikke tøer ting op eller smelter chokolade, kan den også frembringe kræftfremkaldene popcorn. (Mit tip: Lav dem selv. I en EVA Trio gryde med glaslåg. Det er 100 gange sjovere og er meget mindre energipolitisk korrekt). 

Mød Restaurant BETA. De åbner primært dørene for firmaer og større selskaber, og de er skøre på den fede måde. Det syntes Bill Gates og hans kone også, da deres fond gæstede dette gastronomiske experimentarium.

Med 8 mikroovne under armen, havde d'herrer sat sig for at lave gourmetmad til 250 it-nørder i jakkesæt i sidste uge. Jeg var her også sagde hunden...
Intet af dette gik naturligvis stille for sig:

Danske hvide asparges i kop - Restaurant Beta Århus

De smukkeste, danske asparges havde måttet lade livet for at indgå i en lille omelet, lavet i plastikkop.

En kop med noget gult æggemasse og asparges i bunden. Det kan kun gå godt!

Låg på, ind i den forudindstillede ovn og wupti! (dot com) - så var der omeletski!

Asparges omelet fra Restaurant Beta Århus


Det var - ikke overraskende naturligvis - en himmelsk mundfuld. Men helt seriøst, hvordan dælen kan det være andet, når man blander galskab med gastronomi på højt plan?? Masser af purløg, dild (tror jeg) og asparges i flok. En herlig loge af dansk lækkerhed!

Og så var det videre til næste indslag, som var en makreldåse med håndtag. Og ja - vi skulle skam selv lukke den op og hilse og sige fra BETAs chefkok, Mads, at den skal spises i dag. 

Laksetatar Restaurant Beta Århus

Shake that thing, baby!!!
Og det gjorde jeg så. 
Hvem der finder på at købe et dåselukker-gadget for at slippe den løs på 250 it-nørder må have fået pip i kasketten. Men det virker. Imponations-faktoren var pænt høj på denne her, der i øvrigt smagte helt fænomentalastisk godt med hjemmerørt mayonaise og laksetatar, garneret med dild, purløg og koriander og et skviiis finthakkede, salte citroner. MUMS!!! Du skal ikke engang spørge. Men jeg skal nok svare dig alligevel. Den. Kan. Ikke. Holde. Sig. Til. 2020. Punktum.
Godt, så går vi videre.

Næste portion skulle også rystes. Og rystes. Og rystes. Og så lige rystes en gang til. Hvorefter vi sendte en fælles tak til Niels på Samsø, der havde håndsorteret 200 kg kartofler. Det må have været en lang dag...

Kalv i peberrod sauce - Restaurant BETA Århus


Kalv i peberrod sauce Restaurant BETA Århus

Dansk når det er virkelig, virkelig godt!!
Ærteskud, grønne danske asparges, kogt kalv, samsø kartofler og peberrodssauce. Ja tak. Shake that thing, baby! Og det gjorde jeg så...

Kalve-ærteskud-asparges-kartoffel-peberrods-milkshake...


Man skal ikke bedømme udseendet, for denne her ret sparkede r... på de små hår i næsen. De fik sig en ordentlig luftning af sovsen, der var fyldt med friskrevet peberrod og dild. 
Det var ren pløk og gakkede gangarter samlet i en plastikdåse. And I like(d) it!!! Wow det var godt fundet på! Men... I har jo ikke set desserten endnu. I har kun set indpakningen, som blev afsløret i starten af indlægget ;-)

Kan I gætte, hvad det er? 
Sæsonens Superfrugt numero 1... Rabarber!!!
Egentlig burde det hedde "RaRbarber", for rabarber er det rene guf, når det er sommer-ish.
Så hvad gør man, når der skal være noget sødt og sprødt til 250 mennesker - der ovenikøbet skal være let at transportere og kan laves i forvejen?
Man pakker det selvfølgelig ind. Og nede i kassen... se bare hvad der ventede:

1,2,3.... hvad venter der mon??

Rabarbar mousse fra Restaurant BETA - Århus
Nede under den søde rabarbergelé gemte der sig den letteste, mest bløde og søde og let syrlige rabarbermousse man kan forestille sig. Jeg har stadig våde drømme om den. Jeg siger det bare!!

I bunden var der den mest nysselige kagebund. Perfekt partner til den bløde mousse.

Rarbarber mousse i æske - Restaurant BETA - Århus
Kulinarisk brugervenlighed. Æsken kunne også åbnes den anden vej fra - hvilket jeg først hørte EFTER jeg var færdig med at spise. Men desværre var jeg for mæt til at turde spørge, om der var nogen til overs, så jeg kunne afgøre, hvilken åbningsmetode, der smagte bedst...

Er du så færdig altså. Eller rettere: Det var jeg faktisk. Det er en smule tidligt at kaste sig ud af sengen kl. 04:15 om morgenen for at kunne ramme Storkøbenhavn kl. 09:30 i bus. Skønt både udsigt og underholdning var til et rent 14-tal:

Udsigten over Vejle Fjord - eller er det nu Fredericia? Jeg var ikke helt vågen på det tidspunkt til at at vurdere det...

Dagens dilemma: Ælle-bælle-mig-fortælle... 

Imens var Mads & Monopolet igang med at løse rigtige it-agtige dilemmaer lissom!

Tak til en fed dag til mine kolleger, der havde arrangeret en forrygende tur over vandet til en dag fuld af maskiner og teknologi jeg end ikke vidste fandtes - og til Simon Juul & Co. for at slutte med et velvoksent grin på fjæset!