25. maj 2015

Restaurant BETA i retroinspireret mikroovns-dressur

Hvad helvede er det for noget??? Jo jo, læs hele indlægget og du skal se løjer!
I løbet af 1990'erne var den kulinariske scene præget (eller plaget?) af en helt særlig kulinarisk cabarét, som sammen med sjovmandsskjorter, Dr. Martens støvler og Nirvana, indtog en helt særlig plads i (mad)mediebilledet: Nemlig mikroovnen.

[Indsæt selv videoklip af Claus Meyer, Henrik Boserup eller andre på dette tidspunkt semi-kendte tv-kokke i køkkenet med et hvidt, firkantet monstrum]

I dette gastronomiske vidundergadget kunne der laves alt fra nybagte rumpenisser til den travle mors morgengrød, og the microwagon er stadig en vigtig del af familien: Når den ikke tøer ting op eller smelter chokolade, kan den også frembringe kræftfremkaldene popcorn. (Mit tip: Lav dem selv. I en EVA Trio gryde med glaslåg. Det er 100 gange sjovere og er meget mindre energipolitisk korrekt). 

Mød Restaurant BETA. De åbner primært dørene for firmaer og større selskaber, og de er skøre på den fede måde. Det syntes Bill Gates og hans kone også, da deres fond gæstede dette gastronomiske experimentarium.

Med 8 mikroovne under armen, havde d'herrer sat sig for at lave gourmetmad til 250 it-nørder i jakkesæt i sidste uge. Jeg var her også sagde hunden...
Intet af dette gik naturligvis stille for sig:


De smukkeste, danske asparges havde måttet lade livet for at indgå i en lille omelet, lavet i plastikkop.

En kop med noget gult æggemasse og asparges i bunden. Det kan kun gå godt!

Låg på, ind i den forudindstillede ovn og wupti! (dot com) - så var der omeletski!



Det var - ikke overraskende naturligvis - en himmelsk mundfuld. Men helt seriøst, hvordan dælen kan det være andet, når man blander galskab med gastronomi på højt plan?? Masser af purløg, dild (tror jeg) og asparges i flok. En herlig loge af dansk lækkerhed!

Og så var det videre til næste indslag, som var en makreldåse med håndtag. Og ja - vi skulle skam selv lukke den op og hilse og sige fra BETAs chefkok, Mads, at den skal spises i dag. 


Shake that thing, baby!!!
Og det gjorde jeg så. 
Hvem der finder på at købe et dåselukker-gadget for at slippe den løs på 250 it-nørder må have fået pip i kasketten. Men det virker. Imponations-faktoren var pænt høj på denne her, der i øvrigt smagte helt fænomentalastisk godt med hjemmerørt mayonaise og laksetatar, garneret med dild, purløg og koriander og et skviiis finthakkede, salte citroner. MUMS!!! Du skal ikke engang spørge. Men jeg skal nok svare dig alligevel. Den. Kan. Ikke. Holde. Sig. Til. 2020. Punktum.
Godt, så går vi videre.

Næste portion skulle også rystes. Og rystes. Og rystes. Og så lige rystes en gang til. Hvorefter vi sendte en fælles tak til Niels på Samsø, der havde håndsorteret 200 kg kartofler. Det må have været en lang dag...




Dansk når det er virkelig, virkelig godt!!
Ærteskud, grønne danske asparges, kogt kalv, samsø kartofler og peberrodssauce. Ja tak. Shake that thing, baby! Og det gjorde jeg så...

Kalve-ærteskud-asparges-kartoffel-peberrods-milkshake...


Man skal ikke bedømme udseendet, for denne her ret sparkede r... på de små hår i næsen. De fik sig en ordentlig luftning af sovsen, der var fyldt med friskrevet peberrod og dild. 
Det var ren pløk og gakkede gangarter samlet i en plastikdåse. And I like(d) it!!! Wow det var godt fundet på! Men... I har jo ikke set desserten endnu. I har kun set indpakningen, som blev afsløret i starten af indlægget ;-)

Kan I gætte, hvad det er? 
Sæsonens Superfrugt numero 1... Rabarber!!!
Egentlig burde det hedde "RaRbarber", for rabarber er det rene guf, når det er sommer-ish.
Så hvad gør man, når der skal være noget sødt og sprødt til 250 mennesker - der ovenikøbet skal være let at transportere og kan laves i forvejen?
Man pakker det selvfølgelig ind. Og nede i kassen... se bare hvad der ventede:

1,2,3.... hvad venter der mon??

Nede under den søde rabarbergelé gemte der sig den letteste, mest bløde og søde og let syrlige rabarbermousse man kan forestille sig. Jeg har stadig våde drømme om den. Jeg siger det bare!!

I bunden var der den mest nysselige kagebund. Perfekt partner til den bløde mousse.

Kulinarisk brugervenlighed. Æsken kunne også åbnes den anden vej fra - hvilket jeg først hørte EFTER jeg var færdig med at spise. Men desværre var jeg for mæt til at turde spørge, om der var nogen til overs, så jeg kunne afgøre, hvilken åbningsmetode, der smagte bedst...

Er du så færdig altså. Eller rettere: Det var jeg faktisk. Det er en smule tidligt at kaste sig ud af sengen kl. 04:15 om morgenen for at kunne ramme Storkøbenhavn kl. 09:30 i bus. Skønt både udsigt og underholdning var til et rent 14-tal:

Udsigten over Vejle Fjord - eller er det nu Fredericia? Jeg var ikke helt vågen på det tidspunkt til at at vurdere det...

Dagens dilemma: Ælle-bælle-mig-fortælle... 

Imens var Mads & Monopolet igang med at løse rigtige it-agtige dilemmaer lissom!

Tak til en fed dag til mine kolleger, der havde arrangeret en forrygende tur over vandet til en dag fuld af maskiner og teknologi jeg end ikke vidste fandtes - og til Simon Juul & Co. for at slutte med et velvoksent grin på fjæset!

14. maj 2015

Along came Sophie...

Nogen husker måske den multifarvede garndusk, der for nylig prydede bloggen ved navn "Sophies Universe"...Nej? Så tag et kig her. Husker du, så glemmer jeg alt - tralalala... Eller noget.
Nuvel. Det store garnmonster er langt om længe blevet kørt i garage. Blevet færdig. Over and done with. Nået i mål. Fået syltet hætten. ... Something along those lines.

Den overdimensionerede garnpude nåede faktisk at blive ca. 1,2 meter bred på hver side. Hvis du ifører dig et hvidt lændeklæde - alternativt et oversize lagen, tager nogle læderremme og spænder dem fast til en træplade og lader skægget gro, så kan du selv regne diameteren ud. (Yes, I'm looking at you, Pytaghoras).


Jeg startede denne CAL (der er slang for "crochet along") i midten af februar, da en større, århusiansk virksomhed, som havde lovet mig job for enden af en praktik, 14 dage efter meddelte mig, at de havde ansat en tidligere projektmedarbejder bag min ryg.
Men det skulle vise sig at være en god ting, for jeg følte mig overhovedet ikke velkommen på stedet, og jeg vil sige, at vi alle blev reddet på målstregen. Således fri af mine "obligations" var jeg fri til at gå hjem og 'go crazy i crea' som man siger...

Og så startede jeg denne lille sag, der efter 3 måneders hidsig vækst kan pryde sig af titlen som det mest avant garde babytæppe jeg i mit liv har lavet!

8. maj 2015

Mashed potatoes med pimped lørdagskylling

Denne her kartoffelmos er så god, at den helt klart kunne konkurrere med den normale. Faktisk er den så god, at jeg er helt in lååååve, og kun tænker på, hvornår jeg kan lave den igen - når jeg altså liiige har alle ingredienserne hjemme.
Woooha, det var lidt af en svada fra Hottie Von Dotties mundtøj, hvad???

But. It. Is. True.
Den er simpelthen så god!
I baggrunden kan jeg høre koret af (mad)bloggere, der skriger "PICS, OR IT DIDN'T HAPPEN!!!"
JA - I skal nok få jeres ædle pics. Men først vil jeg smide et shout-out til Jamie Oliver, der lærte mig opskriften på blot 10 minutter. Tal om at have gennemslagskraft som tv kok.

I tv-programmet klarede han det hele på 30 minutter og lidt mere. Well, så hurtig var jeg ikke. Men en time godt og vel er stadig en OK deal for en så god middag som denne.

Pimp my lørdagskylling... og det var exactly hvad Jamie gjorde. 

Steg den i ovnen til der dufter brunt og branket...

I et større fad kyler du en kylling ned. Rigtig godt er det, hvis du selv har nedlagt dyret. (...er jeg den eneste, der ser en gal mand i ternet skjorte jagte en rædselsslagen kylling i fuld galop med en økse over hovedet, mens han forgæves forsøger at nedlægge dyret??? Ok, det er nok bare mig så.)

Herefter flår du en rød og gul peber i stykker og får en ninja til at snitte dine løg i grove stykker. Gerne i luften. Men hvis du ikke har en ninja eller kastestjerner ved hånden, så kan en ganske almindelig køkkenkniv også gøre tricket. You decide. Men man skal ikke gå ned på udstyr har jeg lært. Thus the ninja.

Ok. Nu til det rigtig tricky. Nu tager du med højre hånds tommel, pege og f...finger en god mængde salt og drysser det fint og sirligt ud over hele herligheden. Got it?? Ok, så gentag øvelsen med peberet - men brug for satan en peberkværn, ellers bliver det nogle store korn at få ind i munden. You don't want that. Eller... måske gør du. Måske kommer der en gæst, som du virkelig ikke kan fordrage, måske din moster, der altid giver dig bløde pakker eller din fætters ulidelige sønnike, der skærer ansigter og sparker dig over benene nede under bordet. Nuvel. Det er op til dig... Men bare så vi er clear: Det var IKKE mig, der opfordrede til at give dem forhøjet blodtryk, OK??

Nå. Så langt og så godt. Hvis du har en sjat sriracha chilisauce, så tyrer du også nogle klatter udover dyret. (Hey, den er død, så den kan højst sandsynligt ikke mærke chilien lave brændemærker på huden alligevel. Og hvis den IKKE er... well, så er jeg pænt imponeret over, hvordan du kunne få den til at ligge stille i al den tid det har taget mig at forklare en simpel opskrift. Godt gået.)

Ind i den varme oven med svi- øh, pibnæbbet på 180 grader og videre til de famøse kartofler.


Skræl lige mange almindelige og søde kartofler. Chop dem i mindre stykker (så går det hurtigere) - men ikke så små, at de er helt væk når de er færdigkogte. Put dem i gryden, dæk dem med vand og sæt gang i grillen.

Når de bette kartofler er kogt, hælder du vandet fra og kartoflerne ud på et spækkebrædt. Eller et stykke træ. Eller bilens kølerhjelm. Igen - du bestemmer, afhængig af, hvem du vil imponere - og hvor meget. Den sidste vil nok score ganske højt på blære-kontoen.
Så hakker du lidt i skidtet med en stor kniv. Det er her den tricky del kommer ind. Det skal se tilpas tilfældigt ud på den der helt nøjagtige måde, som slet ikke ligner, at man har brændt nallerne grusomt og har bandet de verdamte varme kartofler (100 grader venner - det er ikke for børn) langt væk.

Før du går til hakkedrengen, har du sat en potte koriander klar ved siden af, som du lidt efter hakker med. Sammen med det, tilsætter du en stor og GENERØS sjat olivenolie. Eller citronolie. Det sidste kan virkelig anbefales!
Når du så har hakket lidt rundt og det ser nogenlunde findelt ud, så tilsætter du ved siden af dette overflødighedshorn af guld - en klat SMØR. Og jeg mener SMØR. Ikke det der halvblandede smørepålægsprodukt. SMØR fra de gode gamle sølvpakker - eller hvad farve du nu foretrækker.
Og så en god sjat salt.
Hvis du føler dig rigtig modig, så kan du oveni alt dette lækkerhedsorgie, smide noget feta ned i det hele - just to spice things up. Men så vil jeg nok holde lidt igen på saltet. Ahem.

Så snupper du lige en pose ruccula og serverer den til kyllingen.
Kast rucculaen op i luften og se, hvor den lander.
Eller - du kan også bare lægge den ved siden af. Tilsæt meget gerne nogle stænk af citronolie over det grønne - det giver en virkelig lækker smag.

Og så mine lækkersulte damer og herrer... ved du, hvad du skal have til middag på lørdag.


Ah. Sure as hell feels good to have my fojo back... 

13. april 2015

Skulle det være et gulvtæppe??


Tingene har været ganske stille det sidste stykke tid, hvilket pt skyldes det store hæklearbejde jeg begyndte på for et par mdr siden.

Det har nu fået ca en meters penge i diameter tilføjet.... 

Sidste nye tilføjelse er sommerfugle - og de er nemmere end man skulle tro! 


To rækker med brede mellemrum hæftet sammen på midten. Ganske smart!!

Oprindeligt skulle den sidste omgang være ensfarvet, men jeg fandt dette en smule kedsommeligt hvorfor jeg besluttede mig for at prøve en stribet/gradueret udgave. Det blev ganske nice!

Derudover har jeg startet et lille sideprojekt med noget impulsindkøb... Hovsa. Et helt tæppe har lang vej at gå men på den anden side er det flot at se på!! 



Heldigvis bliver der 12 lapper for hvert garnnøgle, men... Stadig lidt langt at gå. Nå. Godt Bilka sælger garn online...


Den anden dag stødte jeg på et rigtigt svin. Som i et trukket svin. Eller... Det blev det først efter ca. 10 timer på 100 grader. Kvickly havde forkrydret det (yeah shoot me - jeg lod andre om det) - og ind kom det i den store ovn på 110 grader...


Oveni havde jeg lidt rest af rødkål fra februar i overskud, så denne gang blev det en rød coleslaw med gulerødder, rødkål og dressing med appelsinsaft og salt. Det var god StopSpildAfMad-stil :-)

2,5 kilo kød til to mennesker blev alligevel lige i overkanten... Så der var mad til et par dage. Idag skal vi have resten i en "open sandwich" med chiliketchup, salsa og smeltet cheddarost i ovnen. Ja tak!

(Husk tandstikker...) 




Need a floor rug???

Things are … quiet these days, partly because of the huge project I started a couple of months ago.

Sophie’s Universe is now 1 meter at each side, so it’s growing which is fantastic – but also requires quite a lot of yarn!

Latest addition is summerbirds which consists of two broad rows nailed by one stitch in the middle. Very nice!

The last part was originally only one color, but since I couldn’t help thinking that was a bit boring, I decided to add some “shady business” with two more colors to present a more colorful lining. This turned out very nice as the pictures above show!

Furthermore I have started a little “side project” to my Sophie. (Read: One that doesn’t require your brain to count as many stitches as in the Sophie :p).

Oups. A complete afghan has yet to come, but on the other side I adore the color scheme! Furtunately there is 12 squares pr. yarn ba-… wait. How is that fortunate??? That is damn pricey, young lady!

Well, also fortunately is the cheap price of the yarn, and the online store that sells it. For me that is. Not for my wallet or fiscal balance. These things tend to add up…

The other day I ran into a pig. A real pig. With a cord inside to pull it…

But it had to spend 10 hours in the oven before it was ready to be pulled at. Damn. The grocery store had made it easy by pre-spicing it, and so I just needed to add some water into the roasting pan, and then it was finished around 9 PM in the evening.
I added some kale from february leftover projects and also spiced things up with a dash of orange juice to the dressing.

2,5 kilos of juicy meat *is* a little too much for only two persons (even though we have a hearty appetite) – so today I’m making leftovers in an open sandwich, and then I’ll add some chili ketchup, salsa and shredded cheddar cheese to go with it before turning on the grill!

Just remember your tooth picks!

5. april 2015

Sharks - ikke blot en poolbar

For et godt stykke tid siden blev jeg anbefalet "Sharks Diner" i Århus Midtby, hvis jeg skulle finde et godt sted at indtage en burger.

Da den bedre halvdel og jeg selv igår aftes søgte efter et ikke alt for crowded sted at indtage en solid kødbolle, kom jeg i tanke om restauranten, som efter sigende skulle have mange forskellige slags at vælge i mellem. Og vi blev sørme ikke skuffede - på menukortet fandtes minimum 10 forskellige burgere, og der var rigeligt at vælge imellem!

Jeg fik desværre ikke taget billeder af selve restauranten, it kinda slipped my mind, da jeg fik menukortet i hånden nærmest med det samme. Men tænk The Peach Pit, klassisk 50'er musik, røde læderstole, og en lyserød Cadillac... ok, det sidste glemmer vi, da der ikke er meget plads til sådan et stort lokum i den relativt lille café og diner.



Stedet minder i sin stil meget om The Diner, som jeg sidst besøgte i efteråret, men med den forskel, at stedets personale ikke er klædt helt så kreativt ud - og at deres burgerboller er noget mere bløde.


Til at starte med bestilte vi en "Sharing Box" - minimum to mennesker bør være at finde omkring en sådan sag - den var kæmpe! Her fik vi både spiralfritter, indbagte mozarella-sticks, løgringe, indbagt kylling og en anden indbagt oste-sag med jalapenos, som var både spicy, salt og sprød - ganske vellykket. Den røde BBQ sovs overraskede positivt - her var der ingen Heinz!



Løgringene var ikke helt så gode som hos The Diner - de var mindre sprøde. Men udmærkede stadigvæk.

Vi måtte levne ca. halvdelen af tallerkenen og det var synd. Som sagt - Sharks er et sted, hvor du ikke skal være alt for mæt, før du går derind.
Til burgeren kunne man vælge fire forskellige slags tilbehør - herunder bagt kartoffel, kartoffelmos, pommes frites og salat - den sidste en positiv overraskelse og en god ide, hvis jeg skal besøge stedet igen, da man bliver MEGET mæt af al frituren.

Bøffen kunne man få i flere udgaver - jeg tog oksefilet-versionen, mens kæresten holdt sig til den klassiske hakkebøf. Derudover stod der vist kartoffel Rösti på listen også, så hut jeg hvisker.

Da burgeren kom, må jeg tilstå, at jeg gloede noget:


De fleste andre steder jeg har fået oksefilet i min burger, har kødet været skåret i strimler. Det var der ikke noget af her. Wham-bam-thank-you-mam... Værsgo at spis. Du ville have bøf i din burger? You got bøf i din burger, dame!

Godt så.
Noget skeptisk tog jeg bestikket og gik igang. Bollen skal have ros, for den var både nem og blød at skære igennem, trods fabriks"looket". De syltede agurker var gudsketakoglov hjemmegjorte og urte-mayoen ved siden af, ganske habil. Jeg havde en hvid, tynd creme fraiche lignende sovs på min bøf, da jeg havde bestilt månedens burger - med hvidløg. Og hvidløg var der sandelig på, men ikke i overvældende grad, heldigvis.

Bøffen skal dog have ros. Selvom den er flad som en pandekage og ikke er skåret op, var den fin og mør og nem at skære igennem, også selvom det var grillknive, og det derfor er en biased vurdering. Jeg tror dog fint, at en almindelig kniv havde kunnet komme igennem den, så igen - Sharks overraskede positivt, ligesom betjeningen, der var meget høflig, sød og serviceminded.

Herren og jeg kom af med 200 kroner hver, hvilket ikke er meget, når man tænker på, at der gik to store sodavand og en forret med på sedlen før hovedretten.

Sharks - dine kæber er store, men vi lander på velfortjente 3.5 tænder ud af et gebis på 5.

Stedets beliggenhed tæller i øvrigt klart opad - et stenkast fra busserne og direkte midt i byen. Med denne adresse er det en overordentlig god deal at betale 125 kr. pr. burger for et hyggeligt sted med udsigt til byens torve og gågader.



4. april 2015

Malebøger - det sidste nie hyt!

Jeg har hørt, at man gerne må prale, så længe man har noget at have det i... 

De internationale hæklesites spottede for nylig ikke kun mine hæklekunster, men tilsyneladende også mine farvede kompositioner i forrige blogpost i den globale gruppe af hæklere (eller - "hookers") på Facebook... Og før jeg fik set mig om var både jeg, mandalaen og mine farveladeglade eventyr blevet til blog-materiale - se blot her: 


Jeg var naturligvis behørigt beæret, og hvis I har lyst, kan I læse hele blogindlægget her.

Jeg havde egentlig ikke selv tænkt at mit farvede eventyr var SÅ cutting edge, men malebøger for voksne er en kæmpe business - i udlandet (natürlich). Jeg tror faktisk, at det at male i farvebøger (også selvom man har passeret de 30) - kan sidestilles med tibetansk munke-meditation i et kloster langt pokker i vold uden for lands lov og ret i Siberien.. 

...Lidt ligesom hækling i udlandet er LIDT sjovere end de kedelige karklude, viskestykker, lyseduge, hatte og babydimser vi har tendens til at hækle herhjemme. Ingen kan vist være i tvivl om, at hækling faktisk kan være sjovt, hyggeligt og ikke mindst lidt af en kunstart... 


Skulle det være et stykke hæklet pizza??


Små, fine lyserøde roser...
...og skulle du komme forbi den lokale Bog & Ide, så drop tusserne og investér i et par ordentlige farveblyanter af god kvalitet. Du vil takke mig bagefter, når du ringer afbud til din personlige mindfulness-træner.

I øvrigt kan jeg anbefale The Book Depository - de sender til hele verden, 100% fragtfrit.
Stik den, Amazon!





Aarhus Calls - parlez vouz English?

I've heard that you're allowed to brag, if you already own your street cred. Therefore... I would like to brag. Just a little. 

Recently the International Crochet Blog discovered - not only my crocheting antics - but also (apparently) my colored compositions in the previous blog post through a random Facebook status update in the global group of crocheters (or: "Hookers") I'm member of. And before I got a chance to say "I-love-crochet" my colorful fairy tale participated in a global blog post!

Needless to say I was more than impressed and humbled, and you can read the whole thing here.

I didn't really think that my colorful travels was THAT cutting edge, but coloring books for adults is a giant business - at least it is outside of Denmark... I think the general attitude is that coloring books is just as effective as a stress reliever as meditation in a Tibetan monastery, surrounded by small silent men with baldy heads, is. 

...Just as crocheting on the international/global scene offers SO MUCH MORE variation than the boring looking blankets, dish and table cloths, scarfs and baby stuff we do a lot of here in Denmark - and in the most boring colors ever (if you ask me at least). 
No one will challenge my claim that crochet can be both fun, cozy and artsy after the photos in this blog post!

And if you should pass the local Hobby Lobby then skip the markers and spend your money on real colored pencils of good quality. You will thank me later when you call to cancel your session with the mindfulness teacher...


21. februar 2015

Sophies Universe CAL 2015

Ligesom madbloggerne har en generel bevægelse, der hedder Madbloggerudfordringen, så har håndarbejderne det også. Den hedder noget andet, naturligvis, men er et fælles internetfænomen for hæklere rundt om i hele verden. Kvinden bag hedder Dedri og har lavet mønsteret. Hver uge bliver der offentliggjort nye omgange af projektet, der går under navnet "Sophies Universe CAL 2015"

Det var via Instagram jeg fandt opskriften, fordi en hel masse hæklere (selvfølgelig) er på Insta - og de fik mig til at spidse øjenæblerne, da de blev ved med at skrive hashtagget "#SophiesUniverseCAL2015" - eller andre variationer of some such.
Naturligvis blev jeg nysgerrig og søgte på Google efter mere information - og jeg fandt det!

Hvorfor det lige hedder "Sophies Universe" melder historien ikke rigtigt noget om - men jeg gik straks igang og fandt garnkassen frem under sengen, hvor den bor sammen med nullermændene og uhyrerne om natten.

Og så gik jeg ellers igang med at hækle løs...


Del 1 færdig

Del 2 og 3


Det er ikke et projekt jeg vil anbefale til begynderen eller den uprøvede hækler, da det er et udfordrende mønster - man skal være god til at tælle og holde tungen lige i munden. Og nogen gange må man pille op og begynde forfra, fordi man har været en klovn og lavet fejl... Men jeg har endnu ikke rage-crittet og kylet den overdimensionerede grydelap fra mig - fordi den netop lige rammer det magiske punkt mellem "frustrerende" og "lærerig" og derved bliver det dødhamrende sjaw at lære alle de nye teknikker.

Samtidig er det helt nyt for mig at hækle efter engelske/amerikanske opskrifter. Heldigvis er der en god forklaring til hver maske, så den er nem at deducere sig frem til i danske termer, fordi billederne til garndoodlen er meget udførlige og beskrivende, ligesom der er links til smarte hækle-teknikker også. Siden rummer en supersmart printvenlig version, hvor man selv kan slette og vælge, hvilke dele man ønsker at have med ud på papiret.

Det bliver et stort projekt - og jeg er kun lige begyndt. Men det er altså en rigtig sjov måde at hækle på - når man ved, at der både i Indien, Spanien, Grækenland, Sverige og England måske sidder nogen og laver det samme. Forfatteren har sågar oversat sine opskrifter til flere forskellige sprog, så det er ikke bare en lille husmor vi snakker om, det er en international hæklekunstner, og hvis man først kommer godt i gang, så er det et faktisk et vandvittigt sjovt projekt at give sig i kast med. Jeg kan kun anbefale at prøve, hvis du har mod på det!


Og ja, så var der alle de andre tidsrøvere i denne tid... Som er blevet en fornøjelse at kaste sig ud i, fordi hyblen endelig er blevet "færdig" efter en større indkøbstur i IKEA, der bl.a. involverede nye spisestole, kæmpegigantisk gulvtæppe og nyt sofabord. Yippieee!!!

Jeg elsker synet af Kosta Boda snebolde på sort træ.
Det er skøøønt at have et sted, hvor ens rod nu kan ligge - og endda se pænt ud samtidig. Og som sagtens kan klare en middag ved TV'et også. Det blev selvfølgelig behørigt fejret med lyserøde indvielses-tulipaner.

En lille stump forår mod sort ...
Samtidig er der afsluttet en række projekter og påbegyndt nogle nye...


Another one bites the dust!
Babytæppe nr. det-kan-jeg-ikke-lige-huske-nummeret-på er færdig og har set dagens lys. Nu skal det bagbeklædes og så er det færdigt. Om katten skal have det eller en anden skal, ved jeg på nuværende tidspunkt ikke...

Mens jeg finder ud af det, har jeg været i haven og fundet skjulte skatte (æh, eller rettere Panduro Hobby...)



Den skønneste, flotteste, smukkeste malebog jeg i mit liv til dato har set. Mandalaer - move over! There's a new gig in town. And it's secret... as in "Secret Garden" af Johanna Basford.
I denne bog gemmer sig flere timers farvesjov og maletid - prøv bare at se et udpluk af disse motiver...

Johanna har et helt utroligt kunsterisk talent, som hun bruger på bedste vis...



Det tog mig en hel uge at blive færdig med 2 siders sommerfugle...
Bogen er lavet som en slags aktivitetsbog - for hvis man gemmer en lille kunstner nede i maven, er der rig lejlighed til også at tegne sine egne mønstre ind i bogens mange sider og illustrationer af havelivet i Skotland, hvor tegneren bor.
Det er et sandt festfyrværkeri af historier, skønne detaljer og smukke tegninger - man bliver helt glad i låget af at lege i denne have.

Bogen koster 129,- i Panduro Hobby - men kan også købes på Amazon her.

For at det hele ikke skal blive alt for usundt og stillesiddende... så husk at kom ud i luften fra tid til anden, ikk? Og husk - an apple a day holder doktoren væk.

Happy februar everyone!

Kom an, Snevide!!!